Opgaven omhandler: forbrugskvoten, beskæftigelse, økonomiske sammenhænge, lineær regression, udviklingen i BNP, udviklingen i import i Danmark, ledige og statsgælden i Danmark.
Opgavebeskrivelse
Opgave 1:
1b. Hvad kan der af figur 1 udledes om sammenhæng mellem forbrugskvoten og beskæftigelsen i Danmark?
Du skal anvende viden om økonomiske sammenhænge.
Figur 1. Forbrugskvote og beskæftigelse (1000 personer). Danmark. 2002-2012
Opgave 2:
Hvad kan der på baggrund af tabel 1 (se Excel) udledes om sammenhængen mellem udviklingen i BNP og udviklingen i import i Danmark?
Besvarelsen skal understøttes af et diagram med en lineær regression, der viser sammenhængen mellem BNP og import.
Du skal i besvarelsen anvende viden om økonomiske sammenhænge.
Opgave 3:
1a. På baggrund af tabel 1 skal du udarbejde et diagram med en lineær regression, der viser sammenhængen mellem antal ledige og statsgælden i Danmark.
Hvilken sammenhæng mellem antal ledige og statsgælden i Danmark kan der udledes af regressionen?
Du skal anvende viden om økonomiske sammenhænge.
Tabel 1. Danmarks statsgæld i % af BNP og ledighed i absolutte tal. 1000 personer. 2007-2016.
Uddrag
På figuren ses befkæftigelse i forhold til forbrugskvote, og hvilke årtal de forskellige punkter ligger i. Forburgskvoten fremgår i x-aksen, men beskæftigelse ses i y-aksen. Linjens ligning er y=17,69 + 952.
I dette tilfælde er b, som er 952, ikke intersant, da man ikke vil kunne regne med at når forbrugskvoten ligger på 0, så vil beskætigelse ligge på 952.
Vores a er derimod interssant, fordi den er vores hældningskoficent. Den er positiv, hvilke vil sige at hver gang forbrugskvoten stiger med 1, så stiger beskæftigelse med 17,69 tusind.
Fordi hældningskonficenten er positiv, så kan man se at tendenslinjen stigendene, men man kan også se at punkterne ligger lidt spredt ud over det hele.
Tendenlinjen er dog også lidt upræcis, da R2-værdien kun er 0,51, som er en del fra den optimale R2-værdi på 1. R2-værdien viser også at sammenhænget mellem beskæftigelsen og forbrugskvoten er der, men den er ikke virkelig stor.
Der er andre ting der går ind og påvirker beskæftigelsen. Fx kan øget forbrug, og dermed øget efterspørgelse, give mere beskæftigelse.
Det kan både være efterspørgelsen i Danmark, men også fra udlandet, som måske efterspørger flere danske varer. Virksomhederne ville få større omsætning, men ville også skulle lave flere varer, og vil dermed have brug for flere til at producere varene.
---
På denne tabel og figur kan man sammenhænget mellem bruttoledige og Danmarks statsgæld. Linjens ligning er 0,1724x + 17,428.
Vores hældningskofficent er positiv, men ikke særlig stor, så derfor har ten-denslinjen heller ikke en særlig stor stigning. Hver gang bruttoledige stiger med en, så stiger Danmarks statsgæld med 0,1724 % af BNP.
Punkterne ligger lidt spredt omkring tendenslinjen, men forholdsvis tæt på. R2 værdien er også på 0,7663, som er en okay R2 værdi, men den viser også at der er andre ting som påvirker statens gæld.
Nogle af disse andre påvirkninger kunne være velfærdsstatens udfordringer. Vi har blandt andet den demografi-ske udfordring, hvilke er at der kommer flere ældre end der er erhvervsdygtige danskere.
Skriv et svar