Opgavebeskrivelse
2. Undersøg, hvad der af materialet i bilag B1 og tabel 1 i fællesdelen kan udledes om forbrydelse og straf i Danmark.
3. Du er politisk rådgiver for justitsminister Søren Pape Poulsen (K). Skriv et notat, der sætter Søren Pape Poulsen i stand til at tilrettelægge regerings strategi for bekæmpelse af kriminalitet i Danmark. Notatet skal tage udgangspunkt i bilag B2, og du skal anvende sociologiske begreber og viden om politiske meningsdannelse.
Indholdsfortegnelse
Delopgave B2: Kriminalitet
Delopgave B3: Kriminalitet
Kildeliste:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I denne opgave skal der undersøges, hvad der kan udledes om straf og forbrydelse i Danmark. Dette understøttes af relevante beregninger fra materialet i bilag B1.
Figur 1 viser sammenhængen mellem strafovertrædelser pr. 1000 indbyggere over 15 år og opklaringsprocenten, fra 1960 til 2013.
Siden 1960 er antallet af forbrydelser steget markant, men siden 1995 har kurven igen været dalende.
Opklaringsprocenten er faldet med årerne, i 1960 var opklaringsprocenten på 32% med 40.000 strafovertrædelser, i 2023 er opklaringsprocenten på 20% med ca. 100.000 straffe.
Mængden af straffe er steget markant med 250% fra 1960 til 2013, der kan være flere forklaringer på denne udvikling, en af dem er, at befolkningen er vokset markant.
En anden forklaring kan være urbanisering, der er flere mennesker på mindre plads, derfor kan de sociale forskelle, friste de mindre velhavende til at stjæle.
Dette fremhæves også i tabel 1, som viser sammenhængen mellem straffeafgørelser fordelt efter art, køn og alder, 53% af de 51697 forbrydelser i 2013 var kategoriseret som ejendomskriminalitet.
Ejendomskriminalitet er et bredt begreb, hvor tyveri er det mest gængse. Kurven i figur 1 er som nævnt tidligere, faldende efter 1995, dette kan skyldes, at der generelt bare bliver begået mindre kriminalitet, men det kan også være et resultat af, at ikke alle forbrydelser anmeldes.
Dette kaldes også mørketal, f.eks. bliver ikke alle voldsforbrydelser anmeldt, da ”offeret” kan have været lige så indblandet som de andre parter.
Da der foregår meget organiseret kriminalitet kan ofret være bange for at melde forbrydelsen, af frygt for konsekvenserne, f.eks når det .
Når det kommer til seksualforbrydelser, meldes mange af disse heller ikke, da offeret kan føle skam over oplevelsen.
Seksualforbrydelser sker også ofte blandt bekendte, så offeret presses måske til ikke at melde forbrydelsen.
Forældrenes finansielle situation påvirker afkommets tilbøjelighed til at begå kriminalitet. I tabel 2 sammenlignes kriminalitet og forældres indkomst.
Tabellen fokuserer på de 10% fattigste forældre og de 10% rigeste forældre. Børn af forældre i kategorien med de 10% fattigste, begår 76% mere voldskriminalitet end gennemsnittet.
Forældrene har sandsynligvis boet i et belastet boligområde, da det er billigere, her er børnene vokset op med andre kriminelle, da også er bosat i disse områder, grundet prisen.
Generelt kan der udledes, at børn af forældre med lav indkomst, er mere tilbøjelige til at begå kriminalitet.
Skriv et svar