Samfundsfag A | ulighed

Opgavebeskrivelse
1a. Hvad kan udledes af tabel 1 om sammenhæng mellem partivalg og holdning til social arv?
1b. Argumentér ud fra keynesiansk økonomisk teori imod den besparelsesstrategi som Henrik Herløv kommenterede.

Indledning
Social arv: et menneskes overtagelse af viden, holdninger og personlighedstræk fra forældrene gennem opvæksten, er Gyldendals definition på begrebet. Social arv er altså ikke noget vi bevidst indretter os og agerer efter, den er indfødt, har fulgt os siden fødslen og har lige siden udviklet sig igennem vores programmering under hver enkeltes individuelle opvækst.

Der kan være tale om henholdsvis positiv og negativ social arv. Positiv social arv afspejler sig i børn som har nedarvet kulturel, økonomisk og social kapital, mens børn med negativ social arv kommer fra hjem, hvor ingen af førnævnte værdier har fungeret og været muligt for forældrene at videreføre til deres børn.

Børn præget af negativ social arv kan senere udsættes for problemer i skolen, da de ikke kan følge med flertallet af børn der har taget positiv social arv til sig. Det kan også ske, at de udsatte børns forældre ikke har de samme muligheder for at hjælpe deres børn med lektier.

Især negativt social arv har fyldt i aviserne, medierne og tv-avisen, for hvor vigtig er social arv, og derved forældrenes uddannelse, for børnenes mulighed for at komme frem i livet? Dette vil undersøges på følgende sider, hvor der vil tages udgangspunkt i tilhængere af forskellige partiers mening om, hvor omfattende et præg social arv sætter på børn.

Uddrag
Henrik Herløv Lund udgav i 2011 artiklen ”EU, Gældskrise, Euro, Europagt” som er en kritisk analyse der gennemgår besparelsesplanen der er skabt for, at få landende i EU der i dag er gældsramte, ud af gæld.

I analysen fokuserer han på, hvor besparelsesplanen er kreeret til at skulle spare – nemlig på det offentlige: ”Den er centreret omkring at skære på de offentlige udgifter blandt andet” – dette er planens indhold og strategi for at nedbringe underskuddet og gælden og dermed betale bankerne tilbage.

Men denne plans handlemåde er helt forket. Nej, for at kunne komme ud af en gældskrise er dét, at føre kontraktiv finanspolitik det sidste man skal gøre. Derimod burde man i en lavkonjunktur, grundet blandt andet finanskrisens terror, fra statens side benytte sig af ekspansiv finanspolitik.

For at kunne skabe større offentlig efterspørgsel burde staten altså øge sine udgifter. Når det bliver gjort, ville efterspørgslen stige, og betalingsbalancen ville igen være på rette kurs i det lange løb, da øget efterspørgsel betyder mere beskæftigelse, og derfor færre arbejdsløse og ledige og dertil højere løn – altså generel vækst.

En anden ting besparelsesplanen foreslår er, at man skal skære ned lønningerne for at kunne spare penge og med tiden betale pengene tilbage bankerne. Dette er heller ikke den rigtige måde, at forsøge at føre os ud af den økonomiske krise på. For med lave lønninger kan man være sikker på mindre efterspørgsmål, hvilket betyder ringere afsætning.

Dermed kan man godt forvente en nedgang i produktionen og dertil må virksomhederne begynde at afsætte personale for stadig at holde firmaet fra konkurs.

Få adgang til hele opgaven

Upload en opgave og få adgang til denne opgave

Hvor brugbar var denne opgave?

Klik på stjernerne for at bedømme opgaven!

Gennemsnitlig bedømmelse / 5. Antal anmeldelser

As you found this post useful...

Follow us on social media!

We are sorry that this post was not useful for you!

Let us improve this post!