Indledning
„Viig bort afsindige Meningsløshed med dit smilende Fjæs, lyksaliggjør mig ikke i Nonsens.“ Ordene oprinder fra den folkekære Sørens Kierkegaard, der i sin litteratur belyser vores tilstedet værelse med ord som totaloverskuelse og adskillelse.
Hvordan dette er et uundgåeligt og uløseligt problem for mennesket, der i sin tilstedeværelse konstant spænder ben for sig selv, i form af sjusk og manglende livsanskuelse.
Hvordan mennesket ”henlefler sit liv tankeløst” og giver sig hen til en verden hvor vi ikke længere lever ud af vores selv. Mennesket spænder blindt ben for sig selv opnåelse af totaloverskuelsen, og hvis den opnås, er det oftest for sent.
De to lyriske tekster Sæsonen er slut af C. V. Jørensen og Efterårsklassikerne af Love Shop, besidder hver især nogle sproglige kvaliteter i deres ydre komposition, der er med til at indkapsle den indre komposition
Ved den indre komposition ses der samtlige paralleller i indholdets fortolkning, der formidles på hver deres måde gennem den ydre komposition.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Det samme budskab kan findes i Love Shops Efterårsklassikerne, dog med en mere persondrevet vinkling. Den kredser om den almene mands liv - taget fra albummets titel Levende mænd i døde forhold - der er nået til det punkt i livet hvor der ikke er mere at opnå.
Man har ramt det øjeblik hvor man reflektere over livet og måske endda kan erkende at man har opnået det, der for en er lykke.
Når forsanger Jens Unmack synger; "Er der stadig noget at give / Når der ikke gives et ønskes om at få / Jeg ved du ser os udefra / Som dem der har det hele, men ikke mere at nå" så skabes der en forståelse af, at opnåelsen af det lykkelige liv også kommer med bitre produkt af meningsløsheden.
Der er ikke længere drømme og mål der skal udføres, og det er somme tider midlet, der i højere grad end målet, giver mening til livet. Samtidig vidner teksten også om en refleksion tilbage til ungdommen.
I teksten synges der; "Jeg er en film som måske godt kan være forbi / det står klart alt kan forstås /Men hvem får leve højt på sympati".
Uddraget vider både om en erkendelse af det at ældes - at være en overstået film - men også at ungdommens valg, altid giver sig til kende i de ældre år.
Det er nemmere at forstå meningsløsheden i ens forhenværende handlinger, når man ser dem på afstand, men man bør ikke lade sig tynge af sin bagklogskab.
Denne fælles forståelse af livets meningsløshed efter en bestemt alder, trækker tydelige tråde til nogle af de eksistentielle spørgsmål som så ofte hjemsøger litteraturen.
Det karakteristiske spørgsmål om mennesket væren og hvorfor vil er til er centralt for vores to lyriske digte.
Med en direkte kobling til kontrasten mellem det vi før følte var meningsfyldt og det vi nu erkender, var meningsløst, er en helt central konflikt der skubber mennesket på afveje. Et andet eksistentielt spørgsmål handler om hvorvidt vi agerer på dødens indtrængen.
Skriv et svar