Rousseau og børneopdragelse

Problemformulering
- Hvordan så Rousseaus syn på børneopdragelse ud, og hvordan adskilte hans filosofi sig fra idealerne i oplysningstiden?

- Havde Rousseaus tanker om den naturlige frihed nogen påvirkning på den franske revolution, og i hvilket omfang?

- Hvad var Rousseaus betydning af udsagnet "tilbage til naturen", og er der en sammenhæng mellem dette og perioden efter oplysningstiden, romantikken?

Indledning
Jean-Jacques Rousseau var en schweizisk-fransk filosof, der levede fra den 28. juni 1712 til den 2. juli 1778. Han var en af de store tænkere i oplysningstiden og blev anerkendt som moralist, pædagog, samfundstænker og komponist.

I Rousseaus tid var fornuften den dominerende kraft i den filosofiske verden, og filosofers dagligdag drejede sig om brugen af logik og fornuft.

Følelser havde ikke meget plads på dette tidspunkt, men Rousseau brugte følelser til at beskrive sine filosofier om livsindstilling og børneopdragelse.

I 1762 udgav han sit værk "Emile eller om opdragelse", en bog der beskriver Rousseaus syn på opdragelse, pædagogik, frihed og vejen til lykke.

Værket bygger på den naturlige menneskelige frihed og to grundlæggende principper: at mennesket i sin natur er godt og at barndommen har sin egen værdi og ikke blot er en forberedelse til voksenlivet.

Bogen blev mødt med stærk kritik og blev offentligt fordømt og brændt, men den fik stor indflydelse i tiden derefter og markerede en ny æra inden for pædagogik og synet på opdragelse.

Indholdsfortegnelse
Problemformulering:
Problemstilling:
Indledning:
Redegørelse:
Litteraturliste:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Rousseau har et unikt syn på børn og opdragelsen af dem i denne periode. Han har en naturlig tilgang til, hvordan børn skal lære og leve. "Barnet skal tro på sig selv, følge sin nysgerrighed over for naturen og gøre sine egne erfaringer."

I "Emile", den anden bog, begynder Rousseau med at forklare opdragelsen fra barnets tidligste år, men undervejs reflekterer han over mange ting for at forstå barnet.

For eksempel ser han ikke barnegråd som en ligegyldig og irriterende lyd, men som et primitivt sprog: "Når børn begynder at tale, græder de mindre. Dette fremskridt er naturligt; der sker blot dette, at ét sprog erstattes af et andet."

Det er vigtigt at sikre, at folk forstår de begreber, man bruger, når man har med børn at gøre. Rousseau gør netop dette med begrebet børnedødelighed. Man kan nemt sige børnedødelighed, men kan man definere betydningen af det?

Rousseau ser det gennem et barns øjne: "Jo kortere tid man har levet, desto kortere tid har man udsigt til at leve." Han forsøger ofte at sætte sig i barnets sted og finde ud af, hvad der egentlig er bedst i denne situation.

Vold som en opdragelsesmetode er i Rousseaus øjne helt uacceptabel, men han forsøger at forstå de mennesker, der anvender vold i opdragelsen. Han ser det som om, at voldsmændene mener, at vold er en måde at lære på.

I "Emile", den anden bog, fremstiller han vold som noget dårligt og ikke vejen til lykke for nogen af parterne: "Hvem ved, hvor mange børn der dør som ofre for en faders eller en læres tåbelige visdom?" Her sammenligner han vold med visdom, men det er ikke hans egne tanker, det er voldsmandens.