Indledning
For mange er generationsskifte en svær del i ens familieliv, når man lige pludseligt stå med at skulle tage ansvar for dem der har passet på en selv hele livet.
Dette er rigtig godt beskrevet i Roden, en novelle af Martin A. Hansen som er en meget kendt dansk forfatter mellem 1909 og 1955.
Denne novelle tilhører novellesamlingen ”Konkylien” som blev udgivet i 1955. Der vil blive udarbejdet en litterær analyse af novellen samt en præsentation af forfatteren.
Martin A. Hansen er en meget kendt forfatter som er født og opvokset i Strøby ved Køge, i løbede han karrierer har han udgivet mange klassikere som er blevet taget med i den danske litteratur, en af dem er ”Løgneren”.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I novellen er der kun to hovedpersoner som man får introduceret og kender til i takt med at historien udvikler sig. Espen er sønnen og faren hvor navnet ikke bliver nævnt.
Espen er hovedpersonen i novellen, han er en ung mand som godt kunne være sidst i 20’erne eller 30’erne.
Han er ikke vand til fysisk arbejde da han med det samme føler sig ubehageligt når han tager øksen og spaden og hjælper faren.
Det skammer han sig over fordi han ikke har de samme evner til at arbejde som hans kære far har.
Dette kunne tyde på at han ikke arbejder ind for det samme fag som faren da faren tænker at Espen ikke skal arve hverken faderens redskaber eller styrke .
Tværtimod, da Espen siger Angina pectoris , hvilket er den latinske betegnelse for bryst smarte og som mange læger bruger.
Derfor kunne dette godt tyde på at Espen arbejder ind for læge branchen da han der ikke skal bruge styrke for at arbejde, men mere være omhyggelig og koncentreret.
Man får desuden også af vide at Espen har en kone og børn som højst sandsynligt bor på gården eller skal til at bor der .
Espen kæmper desuden også i modstanderbevægelsen da man får at vide at han er på flugt . Faderen er en ældre mand som begynder at have nogle skavanker i sin krop, han er den person der har passet på Espen da han var lille.
Han er ikke så ret i ryggen da han støtter sig op ad træet . Han er en mand som har arbejdet meget ud i markerne og udenfor
det kunne tyde på han er landmand, han har brun hud hvilket er meget kendetegnet ved folk der arbejder rigtig meget udenfor og er udsat for meget sol.
Når faderen sidder sammenkrummet samtid at han er stille fortæller noget om, at han nægter at gå under smerten i han krop og at han samtidig svært ved at se at Espen skal tage over for alt de ansvar faren har .
Det er svært for ham at acceptere at han ikke har den samme styrke som han altid har haft, han er indser at han er blevet gammel og at han ikke kan lave de samme ting som han normalt har kunnet.
Skriv et svar