Indholdsfortegnelse
1: Hvad er absolutte dateringsmetoder? Giv konkrete eksempler.

2: Hvad er relative dateringsmetoder? Giv konkrete eksempler.

3: Definer begrebet ”Aflejringsmiljø”.

4: Gør rede for ”Det aktualistiske princip”. Forklar hvordan det kan lade sig gøre, at geologer ved at studere sedimentære bjergarter kan udtale sig om klimaforhold, landskabers udformning, dyre- og plantevækst for millioner år siden, blot i kraft af deres viden om nutidige aflejringsmiljøer.

5: Beskriv ”Danmarks” vandring fra 520 til 100 mio. år siden. Hvilket klimabælte befinder ”Danmark” sig i for hver af de geologiske epoker fra Kambrium til Kridt?

Litteraturliste

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Når det kommer til at datere geologiske lag, anvendes der generelt to metoder, hvoraf den ene er den absolutte dateringsmetode. Ved de absolutte dateringsmetoder fastlægges den præcise alder af de geologiske lag.

Disse metoder angiver alderen af en aflejring i år. I modsætning til den relative metode, hvor lagene sammenlignes og får betegnelser som ældre, yngre eller samtidige, får lagene ved den absolutte metode en specifik alder i år.

For at give et simpelt eksempel, ville man ved den absolutte metode sige, at lille Lars er 6 år gammel, i stedet for blot at konstatere, at han er yngre end sin storebror.

På denne måde bestemmer man den nøjagtige alder. Absolut datering er dog et bredt emne, da der findes flere metoder, der hver især bestemmer en absolut alder.

En af disse metoder er den radiometriske metode, der blev opdaget i begyndelsen af 1900-tallet og revolutionerede vores viden om Jorden's historie.

Denne metode bidrog til store fremskridt inden for geologien, da man for første gang kunne tildele geologiske lag specifikke årstal. Et eksempel på en radiometrisk metode er kulstof-14-metoden.

Metoden er baseret på kulstof, der findes i organisk materiale. Kulstoffet indeholder en lille mængde radioaktivt materiale (C14), som udgør en brøkdel af det samlede kulstofindhold. C14 optages i plantematerialet og spises senere af dyr og mennesker.

Når et dyr eller et menneske dør, ophører optagelsen af kulstof, og mængden af C14 i organismen begynder at aftage.

For at bestemme den afdødes alder skal man kende halveringstiden for C14, som er 5.730 år. Derefter sammenligner man mængden af C14 i det døde organisme med den oprindelige mængde, og alderen bestemmes.

Iskerneboring er også en absolut dateringsmetode, hvor man borer ned i isen, f.eks. på Grønland. Hvert år efterlader spor i isen, og ved at have god viden om området kan man fastlægge isens alder.

Termoluminescens-metoden handler om at datere mineraler. I de naturligt forekommende krystalstrukturer i mineraler fanges elektroner ind på grund af naturlig radioaktiv stråling.

Ved opvarmning af f.eks. en keramisk genstand frigøres de "fangne" elektroner. Mængden af elektroner i materialet stiger over tid, da det har været udsat for stråling.

Forskerne antager, at strålingsdoseringen har været konstant, hvilket betyder, at antallet af indfangne elektroner er direkte proportionalt med tiden, der er gået.

Når genstanden opvarmes, frigives elektronerne, og der udsendes energi i form af lys (deraf navnet termoluminescens). Hvis der måles en høj mængde lys, har der været mange elektroner i genstanden.