Indledning
De første dage i forholdet er ofte søde for alle par. Man De har mange usagte ord at sige, og man de føler stor glæde ved at være sammen, men med tiden kommer stilheden og at være sammen er normalt!

Efterhånden bliver det kærlige par til værelseskammerater, der kun spiser og sover sammen, ingen ord udveksles mellem dem, intet udtryk for kærlighed, ikke engang sjov og underholdning.

Hvorfor føles nogle ting bare ikke som det samme, og hvorfor kan man simpelthen ikke skabe den samme følelse igen? Novellen ”Relæ” er skrevet af Lotte Kirkeby, og den novellen er fra novellesamlingen Jubilæum, som blev udgivet i 2016.

Uddrag
Kkvinden bliver let irriteret over de ting, manden gør, selvom hun har været vant til det i lang tid, som for eksempel at lade toiletdøren være åben og smide computertasken på gulvet, når han kommer hjem fra arbejde, som man kan se i teksten:

”Han tisser uden at lukke døren. Han går ind i børneværelset for at kysse godnat, og hun ved, at hun ikke vil nævne tasken med computeren, som er fælles

og som ender med at gå i stykker, fordi han altid smider den på gulvet, eller den åbne dør til toilettet, eller at hendes appetit forsvinder, når hun hører hans tis ramme vandet i kummen ”. L.7-11.

Hun bliver nærmest træt af de ting, som hun ellers har været vant til at leve med, men hun har fået nok og mentalt er hun et helt andet sted.

Hun havde forberedt en romantisk aften, i håb om at genskabe den gnist som der manglede, men hun bliver skuffet over at det ikke føltes som det havde engang.

Gennem novellen ser man gradvist hvordan kvinden får nok, og har tanker om at forlade manden med Louise i hånden og selvfølgelig det kommende barn i maven, på L. 46 –49:

”Måske er det nemmere at fortælle ham det, når det er mørkt, og hun ikke kan se hans ansigt, så hun bliver siddende, selv om hun har lyst til at løbe, med den lille i maven og Louise i hånden.”