Indledning
”…først i det ene og så i det andet, og det sprøjtede ud med rødlig væske, som var helt klumpet og sagtens kunne ligne blod” .

Den danske novelle ”Violvej” er skrevet af forfatteren Lotte Kirkeby. Novellen stammer fra hendes novellesamling ”Jubilæum” fra 2016 og er en skønlitterær tekst, som omhandler børn, der bor på den samme almindelige villavej.

Vi følger en jeg-fortæller, hendes familie og gruppen af børn, som oplever en masse ting sammen i en hverdag, som udadtil bliver fremstillet som værende ganske normal.

Den nye pige på vejen, Lise, forsøger at komme ind i børnenes fællesskab – og skal derfor bestå optagelsesprøven.

Den eneste regel til optagelsesprøven er, at hun ikke må skrige, men da Carsten stikker en kniv i lillebrorens ben, lyder der et skrig fra Lise, som resulterer i, at hun dumper prøven.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
De to personer, der har den største indflydelse på hovedpersonen i ”Violvej” er søsteren og Carsten. Det kommer til udtryk, at det er de to, der er højest placeret i hierarkiet på vejen.

Søsteren og Carsten bestemmer alt på vejen, og det er dem, der kommer med ideer samt afgørelserne på diverse ting. De to har også et særligt bånd, som ingen andre er en del af og er blevet til et par:

”Min søster gik med Carsten, og jeg gik hjem. Jeg vidste ikke, hvad de lavede, når de var alene. Jeg ville gerne vide det, og derfor spurgte jeg hende. Men hun ville ikke sige noget…”.

Carsten fremstår som en ung mand, der konstant er grænsesøgende, hvilket tydeligt ses flere steder i teksten: ”Hvis man var heldig, forsvandt man et øjeblik.

Det var ligesom at dø, sagde Carsten” . Dette siger han om legen, som alle børnene tit leger, hvor det handler om at besvime et øjeblik.

Desuden får vi at vide, at Carsten hugger smøger, slik og pornoblade henne i kiosken . De andre børn på vejen adlyder ham, hvilket viser os, at han er den dominerende i gruppen:

”Hun gjorde, som han sagde, både dengang og senere, og sådan var det med os alle sammen” . Som sagt hører Carsten og søsteren sammen.