Indledning
Overgangen fra barn til voksen, er noget alle mennesker skal igennem uanset hvad. For nogen, er overgangen fra barn til voksen frivillig og noget man søger.

For andre er overgangen fra barn til voksen markeret ved en skelsættende begivenhed, hvilket er tilfældet i novellen Violvej af Lotte Kirkeby (2016).

Den unge fortæller får afprøvet sine grænser og mærker derved konsekvenserne af dette. Violvej er fortalt igennem en 1. persons fortæller, som vi ikke kender navnet på.

Vores fortæller lader til at være et barn, hvilket vi får fornemmelsen af ved de indskydelser hun kommer med, som præges af en barnlig logik.

Uddrag
På trods af at have befundet sig lavest i gruppens hierarki forrige sommer, var hun nu rykket opad. Dette er ikke ensbetydende med at fortælleren er tilfreds med hendes plads i vennegruppen;

hun er stadig den der bliver valgt sidst i rundbold og hun får ikke lov at smage de mader, som Carsten tager fra sin far: ”Han huggede også de små rationeringspakker med mad (…) og dem delte han kun med de store.

Min søster vidste godt, hvordan de smagte” (s. 4, l. 101-102). Dette viser altså også, at søsteren er meget højere oppe i vennegruppens hierarki, end fortælleren selv er.

Dette er muligvis også grunden til, at fortælleren er så ivrig efter at lave ting med sin søster og gøre det søsteren vil; af denne grund går hun også med på ideen om at skræmme Lise.

På trods af at det er et villakvarter der er det centrale miljø i novellen, spiller naturen også en væsentlig rolle; der bliver nævnt flere forskellige blomster og frugter.