Indledning
Vi er alle opvokset med kendskab til roller, ansvar og udfordringer. Vi stiller ofte ikke spørgsmål ved rollerne, fordi de er automatiserede og bare en del af hverdagen.

Men burde vi måske stille et spørgsmålstegn ved dem? Den rolle, som du har påtaget dig, har den en betydning for andre mennesker?

Måske burde vi italesætte nogle usete og essentielle udfordringer, som nogle helt bestemte roller faktisk har. Denne tanke strejfer ikke bare mit hoved, men den starter en hel tankeproces.

En rolle, som jeg kan spekulere over i lang tid, er pressefotografens rolle. Nyheder, som er koblet til katastrofer og ulykker, giver tit en stor offentlig interesse, som enhver nyhedsredaktør drømmer om at skabe for sit medie.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I videouddraget ”Farlig Rejse” beretter journalist for Politiken Jacob Ehrbahn om en redningsaktion ud for Libyens kyst i 2017. Han sejler på en lille redningsbåd mod en punkteret gummibåd, hvor flygtninge springer i vandet og er i fare for at drukne.

Situationen er fuldstændig kaotisk. Jacob Ehrbahn når lige at tage et billede, inden han fortsætter med at gøre sit bedste for at hjælpe flygtningene. Han tager ubevidst et billede af en druknet gravid kvinde blandt ofrene.

”Da jeg lige får taget det her billede af den her gruppe mennesker, der ligger nede i vandet med den døde gravide kvinde, da ser jeg ikke, at liget af den gravide kvinde er der.” (01:25)

Lige nu tænker jeg over, om han faktisk ville have taget det billede, hvis han så den døde kvinde. Ville det have været etisk i orden?
På den ene side kan sådanne dramatiske fotos være en øjenåbner for politikere og læsere.

Jeg synes nemlig, at det er vigtigt, at vi som lever i et privilegeret land, kan tænke over i dagligdagen, at der er mange som udsættes for umenneskelige ting.

Konkret vil dette sætte flygtningekrisen først: flygtninge i både risikerer deres liv, da de flygtede over Middelhavet i små, ødelagte gummibåde. Her kostede det en gravid kvindes liv.

Hvis Jacob Ehrbahn havde set en død kvinde, havde han måske slet ikke taget nogen billeder, men fokuseret på at redde hende

På en måde er dette en skam, fordi billedet udtrykker modtagerens følelser og sætter krisen i den vigtigste position.

På den anden side, så synes jeg ikke, at man respekterer kvinden eller hendes familie. Rent moralsk kræver det overvejelse og forsigtighed. Måske skal man prøve at få tilladelse fra kvindens familie, før man fx tager billedet til Politiken eller andre aviser.