• Dansk
  • Uddannelse: HHX
  • Karakter: 12 tal
  • Ord: 1626

Indledning
Incest, alkoholmisbrug og forsømmelse fra forældrene er blot nogle af de temaer, som den billedkunstneriske Malin Biller tager fat på i uddraget "Pikken står på alle fyre i Yokohama" fra hendes billedfortælling "I skovens dybe stille ro" fra 2012.

I denne tegneserie anvender Biller sit eget navn, Malin, som hovedperson i fortællingen.

Derved opstår der mulighed for at diskutere, om værket handler om kunstnerens egen barndom og om det bidrager til at nedbryde grænsen mellem det offentlige og det private i kunsten?

Indholdsfortegnelse
Diskussion

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Hovedpersonen og fortælleren i uddraget er Malin, en livlig pige med en fantastisk fantasi. Historien bliver fortalt gennem Malins perspektiv, hvor læseren følger hendes liv og hverdag.

Malin deler sine oplevelser gennem sine egne ord: "Jeg nød at underholde de andre børn med frygtindgydende spøgelseshistorier (...) Men det var nok mest mig selv, jeg skræmte."

Malin besidder en evne til at se ting, som voksne ikke kan forstå, som f.eks. genfærd og spøgelser.

I begyndelsen har Malin ingen problemer med at omgås disse væsener; det er først, når de voksne fortæller hende, at det, hun ser, ikke eksisterer, at hun bliver bange.

Dette kan tolkes som en påmindelse om, at børn bør have lov til at bevare deres fantasiverden uforstyrret. Malin føler sig tryg og glad i selskab med de overnaturlige væsener, som hun kan tale med.

Først når de voksne blander sig og benægter spøgelsernes eksistens, bliver genfærdene pludselig skræmmende og unaturlige, hvilket skræmmer Malin. Fortællestilen i uddraget er præget af, at historien er fortalt gennem et barns perspektiv.

Når faderen drikker, fortæller Malin, at han drikker ”voksensodavand”, og faderens pornofilm beskrives på lignende vis gennem et barns sprog: ”… damer med stort hår og for meget sminke, der brugte enorme tissemænd i stedet for slikkepinde”.

Og når moderen er ude at rejse, hører vi, at ”far krammede mig lidt for længe, men det måtte jeg ikke sige til mor”. Her antydes det, at Malin bliver seksuelt misbrugt af sin far, men det fortælles aldrig direkte.

Denne indirekte fortællemåde præger hele historien, og er med til at vise, at den er fortalt af et barn.

Et barn, som måske ikke helt forstår, hvad der foregår, og som forbliver loyal over for sin far, fordi hun godt ved, at det vil ødelægge familien, hvis hun fortæller det til sin mor.