Pestudbruddet i København 1711 | SRP

Fag: Matematik & historie

Opgavebeskrivelse
Giv en kort redegørelse for det enevældige danske samfund samt for pestudbruddet i København 1711.

Undersøg gennem analyser af kilder, hvad den enevældige konge Frederik d.4. gjorde for at begrænse pestepidemiens udbredelse. Undersøg endvidere samarbejdet mellem de aktører, der skulle håndhæve kongens forordninger.

Redegør for SIR-modellen med antagelser og parametre og evt. kort om andre modeller. Omtal kort numeriske metoder til løsning af differentialligningsmodeller og redegør for Eulers metode og evt. Runge-Kutta metoden.

Analyser data: estimer parametrene i SIR-modellen med Mindste Kvadraters Metode anvendt på faktiske data og de med Eulers metode beregnede værdier.

Undersøg, i hvilket omfang SIR-modellen kan bruges til at beskrive udviklingen i dødstallene under pesten i København 1711 og diskuter fejlkilder. Omfanget af opgaven skal være 15-20 sider.

Indledning
Flere lande i hele verden blev hærget af ’Den sorte død’, nemlig pesten. Millioner af mennesker døde af sygdommen.

Pesten er en epidemi, som har dræbt mennesker lige siden middelalderen, og sygdommen har været svær at kontrollere, og næsten umulig.

Danmark har været ramt af pesten flere gange, men den sidste gang hvor pesten slog til var i 1710, hvor 2/3 af kun Københavns befolkning, døde. I 1711 var Danmark reageret med et enevældigt styre, hvor Kong Frederik d. 4 sad på tronen.

Kongen havde altså ansvaret for at holde Danmark i live, og bekæmpe epidemien. I anledning af pesten blev der truffet adskillige tiltag, for at forhindre spredningen af sygdommen.

Disse tiltag vil ved hjælp af kilder blive analyseret. Der laves også en undersøgelse om hvorvidt samarbejdet mellem aktørerne, som skulle håndhæve kongens forordninger, foregik.

Dernæst analyseres pesten, som København blev ramt af i 1711, med udgangspunkt i en epidemi model, SIR- modellen, herunder med anvendelse af Eulers- og mindste kvadraters metode.

Ydermere vurderes hvor vidt SIR-modellen kan anvendes, til at beskrive epidemien, som hærgede i København, med henblik i antagelser og forudsætninger for modellen.

Indholdsfortegnelse
Det enevældige danske samfund
Pestens udbredelse i København i 1711
Kong Frederik d.4’s forordninger
Sundhedskommissionen
Arrestering og straf
Begravelser og ceremonier
Røgning af breve
Isoleringer
Brænding af klæder
Kontrollering
Samarbejdet mellem de aktører, der skulle håndhæve kongens forordninger
Differentialligninger
SIR-Modellen
Forudsætninger
Udledning af differentialligningerne
Numeriske løsninger af differentialligninger
Eulers metode
Runge- Kutta metoden
SIR-modellen anvendes på pesten i København i 1711
Mindste kvadraters metode
Anvendelse af Excel
Justering af parametrene
Undersøgelse om SIR- Modellen kan anvendes- diskussion af fejlkilder
Konklusion
Litteraturliste
Bilag

Uddrag
Frederik d.4 forsøgte på mange måder at holde pesten væk fra Danmark, ved blandt andet forsigtighedsregler.

Som nævnt, kunne det lykkedes Danmark at holde pesten væk i hele 2 år, men det var stadig umuligt at forhindre sygdommen i at nå ud på landet. Da pesten kom til Danmark, var hensigten nu at stoppe smitten til resten af landet.

„I størstedelen af de kilder, som er blevet analyseret, er afsenderen Kong Frederik d. 4, og befolkningen og de aktører, han samarbejdede med, er dermed modtagerne.

Kilderne er førstehåndskilder, da kongen selv var til stede under perioden, hvor pesten ramte Danmark og de andre lande, dvs. at han var et øjenvidne, til alt hvad der skete.

Eksempelvis tager han på dannelsesrejser, for netop at observere, og opnå erfaring. Dette skaber en troværdighed for kilderne, end hvis det havde været en andenhåndskilde, som havde skaffet sine informationer fra andre personer, aviser, eller lignende.

Kilderne er desuden også nedskrevet samtidigt med perioden, dvs. at alle kilderne er skrevet ned på det tidspunkt hvor pesten ramte Danmark, hvilket også skaber troværdighed, end hvis kilderne var nedskrevet i en periode efter epidemien.

Sundhedskommissionen
I brevet, ”1711: Forholdsregler i anledning af pesten”, som blev udgivet d. 7. juli 1711, står der, at sundhedskommissionen skal forsøge at være så omhyggelige som muligt, så pesten ikke vil sprede sig til flere byer.

Sundhedskommissionens opgaver bestod bl.a. af følgende: at sørge for at sundhedsvæsenet fungerede på den bedst mulige måde, forsørge de smittede, tage sig af de dødes begravelser osv.

Han skriver således til sundhedskommissionen, at politibetjente skulle bringe det videre til befolkningen, dvs. at de med forholdsreglerne forsøgte at gøre sundhedskommissionen omhyggeligere.

Kilden er som udgangspunkt skrevet til Johan Bertram Ernst, som var en politibetjent. Politibetjenten, Ernst, fik dermed til opgave at udføre dette i praksis, altså at fortælle befolkningen om blandt andet de 7 forholdsregler, som kongen har nedskrevet.

Dette er dog kun et eksempel på, hvad en politibetjent havde pligt til. Politibetjentenes opgaver vil blive uddybet.

I et andet brev, som er udgivet samme dag, skriver Kongen endnu om sundhedskommissionen, ”1711: Beskikkelse af en sundhedskommission”.

Denne gang er det dog Magistraten, som brevet forholder sig til. Magistraten er et organ, som man ville kunne sammenligne med nutidens borgmestre, og et vis antal af rådmænd.

Kongen skriver i brevet, at det er nødvendigt at danne et sundhedskommission bestående af 32 mænd. Her udnævner han bl.a. Georg Grundt og politimesteren, Ernst.

Arrestering og straf
I et placat ”1711: Forholdsregler mod pesten” skriver kongen, at politiet skal have lov til at arbejde, og at befolkningen ikke skal stå i vejen for deres arbejde.

Fx siges der, at hvis en person dør, skal politiet have ret til at komme og undersøge stedet, da der sagtens kan være møbler, eller tøj, som vil kunne føre smitten videre.

Derfor siger Frederik d.4 at beboerne skal give plads til politiet. Hvis de vælger at stå i vejen for politiet, og ikke giver lov til eventuelle undersøgelser, ville de blive straffet.

Desuden fortæller kilden også, at handel af gammelt tøj var forbudt, da tøjet sagtens kan have tilhørt en person, som var smittet af pest.

Især fattige mennesker gjorde dette, grundet pengemangel, men det var i hvert fald ulovligt. Så dermed ville man blive straffet, hvis man trodsede politiet og ikke gav dem mulighed og plads til at kunne undersøge stedet, der bestod af møbler og tøj, som tilhørte den person, der døde.

Derudover også ville man også blive straffet, hvis man handlede ulovligt med tøj, altså hvis det ikke var godkendt, da man kunne komme ud fra, at noget tøj havde tilhørt en pestramt person.

Begravelser og ceremonier
Kilden, ”1711: Forholdsregler mod pesten”, kommer endvidere ind på begravelser. ”(..)da forbyde vi iligemaade hermed intet lig her efter, som hastig er bort død, med nogen ceremonie eller liig begiengelse af maa begraves(..)”

Man mente dengang, at personer der oplevede en hurtig og pludselig død, var blevet ramt af pesten. Derfor skulle der undersøges, om de var blevet smittet af pesten, og dernæst kunne de blive begravet.

Dog måtte der ikke holdes en egentlig begravelse, eller nogen ceremoni, da personen stadig ville være i stand til at smitte dem, der ville møde op til ceremonien.

Igen ville man blive straffet, hvis man ikke adlød. Det var dog ikke alle, som havde råd til at købe en kiste, og holde en ceremoni, og derfor blev mange, eksempelvis fattige i samfundet, lagt ned i jorden, uden nogle kister.

Hvorimod dem som var højere stilledes lig, havde som en selvfølge, højere rettigheder. Eksempelvis hvis vi kigger på de fattige igen, skulle de begraves på samme eller anden dag, som de døde, hvorimod de højere stillede, som fx de gejstlige, borgmestre, rådmænd osv., havde ret til at stå op til fire dage.

Derudover måtte de højere stillede have et ligfølge med dem, hvilket var absolut forbudt, hvad angår de lavt stillede i samfundet.

Dog skulle ligfølget bestå af så få personer, som muligt, og skulle hurtigt overstås, uden nogle arrangementer efterfølgende. Hvis alt dette ikke blev overholdt, forfaldt det til en bødestraf.

Røgning af breve
Breve har altid været et anvendeligt middel, til at kommunikere med nogle, som befinder sig et andet sted. Dog er det også et godt middel, til at sprede pesten, hvis brevet er skrevet af en person, som er smittet af pest.

Derfor måtte man finde en løsning, så de sendte breve ville føre smitten videre. Dette gjorde man ved røgning af brevene, som kilden, ”1711: Røgning af breve” beskriver.

Røgning af breve kan man se som en form for desinficeringsmetode, som ville rense brevet, for evt. sygdomme.

Hvis brevene ikke blev røget, før de nåede posthuset, måtte de ikke modtages. Desuden, når posthuset modtager brevene, ville de for en sikkerhedsskyld blive røget igen.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu