Indledning
Opdragelse spiller en afgørende rolle i det danske samfund. Det er gennem opdragelsen, at vi sikrer, hvordan næste generation skal føre samfundet videre.

Opdragelsen i dag afspejler vores samfunds fokus på den enkelte og bevidstheden om, at børn vokser op i en konkurrencepræget verden.

Samtidig vokser de også op i en verden af muligheder, hvor de skal lære at tage ansvar og træffe de rigtige beslutninger.

Derfor er det vigtigt, at vi ikke fastlægger de samme strenge rammer i vores børneopdragelse i dag. Eller skal vi?

Dette spørgsmål tager Thomas Skovbo fat på i sin artikel "Usynlige forældre svigter deres børn" fra Berlingske den 7. december 2014.

Han argumenterer for, at forældre i dag er alt for dårlige til at påtage sig ansvaret for at opdrage deres børn i det offentlige rum og lære dem om forventninger og krav. Er det et problem, hvis børneopdragelsen bliver til coaching?

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Men er Skovbos påstande korrekte? Er forældre virkelig så dårlige til at opdrage deres børn i dag? Selvom det kan være pinligt, hvis et barn opfører sig uhensigtsmæssigt under en gudstjeneste, kan man argumentere for, om det er et generelt problem.

I andre offentlige rum er det ikke nødvendigvis lige så pinligt for forældrene at gribe ind og opdrage deres børn.

Vi ser ofte, at forældre tager affære og sætter deres børn på plads i butikker og på gaden. Opdragelse kan ikke begrænses til hjemmets fire vægge, da børnene - samfundets kommende generation - også skal lære, hvordan man opfører sig i offentligheden.

Derfor er det nødvendigt for samfundets skyld, at forældre tør opdrage deres børn midt på gaden, selvom det kan være pinligt.

Ifølge børneforsker Erik Sigsgaard skal man dog være forsigtig med at skælde ud på sine børn i det offentlige rum.

I artiklen "Ekspert: Stærkt skadeligt at råbe af sine børn" fra TV2 Livsstil den 15. september 2014 citeres han for at sige: "Hvis det [skældud] er noget, der sker ofte, på en voldsom måde, og hvis det sker offentligt, så er det stærkt skadeligt".

Offentlig skældud kan have langvarige konsekvenser for børnene, der strækker sig ind i voksenlivet.

Sigsgaard mener, at det er vigtigt, at familier begynder at tale om skældud og forsøger at begrænse det så meget som muligt. Dette synspunkt adskiller sig væsentligt fra Skovbos.