Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Den koralløkke graf fremviser temperaturen, hvoraf det tydeligt aflæses, at den dykker i troposfæren ved stigende højder, for så at begynde sin opstigning i stratosfæren.

Såfremt de ultraviolette stråler trænger ned til Jorden's overflade, medfører det en række negative konsekvenser: Risikoen for hudkræft intensiveres, cellers arvemateriale DNA påvirkes, øjenæblets overflade betændes, og proteinnedbrydning undergraver planters evne til fotosyntese.

Disse skadelige effekter er dog ikke noget Jorden udsættes for, takket være ozonlagets beskyttende kappe.

I Jordens ungdom for 2 milliarder år siden, kunne encellede organismer blot trives i havet, hvor de nød en naturlig skjoldvagt. I takt med at bakterier specialiserede sig og udskilte ilt, som derefter blev angrebet af UV-stråling, kunne ozon opstå.

Dette ændrede de præmisser, der gjorde sig gældende for liv på Jordens overflade.

En opløsning af ozonlaget har indhentet os i de seneste 50 år. Målingen af ozonlagets tykkelse foretages i Dobsonenheder (DU), hvor én Dobsonenhed svarer til 2,7 x 10^20 ozonmolekyler pr. kvadratmeter.

En standard ozonkolonne taget fra Jordens overflade til rummet ved 0 grader Celsius og 1013.25 millibars tryk er ca. 0.3 cm tyk, svarende til 300 DU. Den naturlige mængde ozon befinder sig omkring 300 DU, dog viser observationer et fald til omkring 100 Dobsonenheder.

I går, den 2. oktober, registrerede Den Europæiske Rumorganisation, ESA, tabet af ozon over Sydpolen til hele 40 millioner ton gennem deres satellit Envisat.

Dette overgår den tidligere rekord fra 2000 på omkring 39 millioner ton. Beregningen tager højde for området af ozonhullet, som i år er 28 millioner km² stort, næsten på størrelse med 2000's rekord.