Indholdsfortegnelse
Formål
Teori
Hypotese
Apparatur
Kemikalier
Fremgangsmåde:
Resultater
Databehandling
Fortolkning og diskussion
Beskrivelse af billederne
Marmelade
Øjenceller
Konklusion

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Formål
Formålet med denne øvelse er at forstå den osmotiske proces ved at iagttage kartoflers reaktion på at blive placeret i forskellige koncentrationer af saltvand. Samt at bestemme koncentrationen af salt i kartoffelcellers cytoplasma.

Teori
Osmose er diffusion af vand gennem en halvgennemtrængelig membran fra et område med høj vandkoncentration mod et område med lille vandkoncentration.

Celler indeholder en vis mængde salt (NaCl) i deres cytoplasma (cellevæske). Hvis celler udsættes for opløsninger, der indeholder salt i forskellige koncentrationer, vil vandet bevæge sig igennem cellemembranen.

For cellemembranen er halvgennemtrængelig og tillader vandmolekyler at passere ved simpel diffusion, hvorimod saltpartikler ikke umiddelbart kan passere membranen.

Vandmolekyler kan bevæge sig begge veje, men der vil være en nettotransport fra siden med højest vandkoncentration mod siden med lavest. Siden med lavest vandkoncentration vil være siden med højest saltkoncentration.

Hvis planteceller er placeret i en opløsning med samme saltkoncentration som i cellernes cytoplasma, vil transporten af vand ud af cellerne være lig med vandbevægelsen ind i cellerne. En sådan opløsning kaldes isotonisk.

I forsøget vil vi iagttage, hvilken vej vandet bevæger sig, dvs. om cellerne svulmer op eller skrumper. Der er naturligvis også den mulighed, at cellerne bibeholder deres rumfang og masse. Hvis det er tilfældet, befinder cellerne sig i en isotonisk saltopløsning.

Hypotese
Vi tror, at kartoflen i vandet med 0% salt bliver tungere, da vandmolekyler trænger ind i kartoffelcellerne.

For vandkoncentrationen i cellernes cytoplasma er lidt mindre end udenfor, da der er opløst nogle saltpartikler og sukkerstoffer i cytoplasmaet.

Vandet vil derfor diffundere fra den høje vandkoncentration udenfor cellerne mod den mindre vandkoncentration i cellerne. Vi tror også, at kartoflen i vandet med 3% salt bliver lettere.

De mange saltpartikler i saltvandet fortrænger så mange vandmolekyler, at vandkoncentrationen nu er mindst i saltvandet udenfor kartoffelcellernes cytoplasma, og størst i cellernes cytoplasma.

Derfor vil der ske en vandtransport ud af cellerne fra den høje vandkoncentration mod den mindre. Dette vil bevirke, at cytoplasmaet skrumper og cellerne bliver mindre.