Problemformulering
Hvordan sikrer man i fremtiden en stærk dansk økonomi?
Indledning
Da finanskrisen i 2008 ramte verdensøkonomien påvirkede det, grundet den lille åbne økonomi, også Danmark.
Vi indtrådte en periode med recession og lavkonjunktur. Siden da har man kæmpet en kamp for at genvinde det tabte, og få den danske økonomi tilbage på rette kurs.
Det tog tid, men har vist sig at give pote, da den danske økonomi efterhånden er kommet tilbage på benene.
Men vil dette fortsætte, og hvordan sikrer man fortsat økonomisk vækst og fremgang. Denne under har ledt til følgende problemformulering:
Indholdsfortegnelse
Indledning:
Problemformulering:
Problemstillinger:
Ad 1:
- Danmark har klaret det dårligere end Sverige
- Danmarks økonomi i en global sammenhæng
- Dansk konvergensprogram afspejler økonomisk vækst
Ad 2:
- Interventionistiske
- Markedsorienteret
- Konklusion:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
- Ifølge bilag 3 steg den danske BNP 0,7% i 4.kvartal af 2018, hvilket er et af de økonomiske mål, og altså udtryk for økonomisk vækst. Bilag 3 forklarer denne stigning med den danske vareeksport.
”Det kan virke noget overraskende i en periode hvor mange af vores største samhandelslande har haft dalende vækst.
En af årsagerne er formentlig, at en betydelig del af dansk vareeksport er inden for varegrupper, der ikke er så konjunkturafhængige” Danmark som har en lille åben økonomi er normalt meget påvirket af den globale økonomi.
Dog grundet uelastiske varer, f.eks. medicinalvarer og vindmøller, har dette ikke været afgørende for efterspørgslen på danske varer i udlandet.
Danmark har specialiseret sig indenfor disse uelastiske områder og opnået stordriftsfordele (Paul Krugman).
Hermed er Danmarks konkurrenceevne styrket og der er derudover altså tale om faktorudrustningsteorien.
Da Danmark har meget kapital, vil de producere kapitaltunge varer som f.eks. medicinalvarer og vindmøller. (bilag 3)
- Når man i Danmark har et stort eksportmarked med høj efterspørgsel, kan det grundet markedsmekanismen skabe flere jobs.
Det giver altså husholdningerne mulighed for at sælge sine produktionsfaktorer, hvilket skaber lavere arbejdsløshed.
Med flere penge til husholdningerne, sætter det via forbruget gang i det økonomiske kredsløb. Dette vil skabe økonomisk vækst, og derudover bidrage til betalingsbalancen, som også er et af de økonomiske mål.
Skriv et svar