Indledning
Skribentens argumentation tager udgangspunkt i en samfundskritisk problemstilling ud fra et tidligere interview med Lise Nørgaard, hvori der bliver beskrevet at Afrika mere har brug for præservativer, og så ville fattigdomsproblemet i Afrika være løst. Det priser skribenten, Mary Consolata Namagambe, sig imidlertidigt absolut ikke tilfreds med.
Hun mener derimod, at Afrika er det rigeste kontinent i verden, og det er faktisk europæernes hungren efter naturlige ressourcer, som kun findes i Afrika, der er skyld i kontinentets problemer rent økonomisk, som så er ført til menneskelige og sundhedsmæssige udfordringer. Og uretfærdigheden er enorm.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Marys argumentation går meget ud på at hæfte skylden på “os” europæere, det gør hun ved at tale direkte til læseren ved at bruge ordet “du” ofte. Hun appellerer derfor direkte til vores følelser, og hun underbygger disse følelser med statements rettet mod det forkerte syn på Afrika blandt lande i Vesten.
“Men takket være organisationer såsom Unicef, Røde Kors, Oxfam og andre, der i årtier har lavet dyre reklamekampagner, som viser velgørenhedsporno, går du rundt og tror, at Afrika har brug for dig og dine penge.” Sådan lyder det i artiklen, der bliver lynhurtigt bundet et ansvar hos alle andre end afrikanerne.
Hun mener tydeligvis, at de utallige reklamekampagner har resulteret i et forkert billede af landenes indbyrdes økonomiske afhængigheder. Vi er nemlig, ifølge Mary, dybt afhængige af import fra Afrika.
Vesten “plyndrer”, som Mary selv kaldte det, nemlig diamanter, metaller, naturressourcer mm.
Før europæerne får glæde af at det importerede, er der i den anden ende af denne forsyningskæde et kæmpe problem. “Alle disse penge forsvinder fra de afrikanske lande, primært pga. vestlige virksomheders skatteunddragelse, illegal plyndring af naturressourcer, multinationale selskabers jagt på profit samt udgier fra klimaforandringer forårsaget af den vestlige del af verden.”Selv klimaet kommer til at spille en rolle, da hglobaliseringen ikke gavner miljøet, tværtimod. Og det er også i sidste ende Afrika der kommer til at betale det, da det får konsekvenser i landbruget.
Skriv et svar