Indholdsfortegnelse
1. Redegørelse for finanspolitik (1200 - 2400 anslag)
- Finanspolitiske instrumenter og multiplikationer:
- Multiplikatoren
- Keynes og finanspolitikken:
- Finanspolitikken i Danmark:
- Finanspolitikken og EU:

2. Hvad forstår man ved pengepolitik?
3. Hvem fører pengepolitikken i Danmark
4. Hvornår benyttes stram pengepolitik?
5. Hvad forstår man ved den korte og den lange rente?
6. Hvad er interbankmarkedet?
7. Hvilket formål tjener Nationalbankens udlånsrente?
8. Hvad er indskudsbevisrenten?
9. Hvilken pengepolitik skal der føres, hvis kronen er under pres, dvs. hvis euroen er for stærk?
10. Hvad er ESCB?
11. Hvordan er Styrelsesrådet i ECB sammensat?
12. Hvilke pengepolitiske instrumenter benytter ECB sig af?
13. Hvilke problemer er der forbundet med at føre fælles pengepolitik i eurolandene?
14. Hvad forstås ved valutapolitik?
15. Forklar, hvorledes en devaluering påvirker samfundsøkonomien.
16. Hvilke typer produkter vil blive sat ned i pris, hvis danske kroner nedskrives?
17. Forklar sætningen "en devaluering æder sig selv op".
18. Hvordan er økonomien i lande, der revaluerer deres valuta?
19. Hvad er forskellen på en devaluering og en depreciering af en valuta?
20. Hvad forstår man ved indkomstpolitik?
21. Hvad omfatter strukturpolitik?
22. Nævn nogle instrumenter i arbejdsmarkedspolitikken.
23. Hvad er mobilitetsfremmende foranstaltninger?
24. Hvorledes kan efterspørgslen på arbejdskraft påvirkes?
25. Hvorledes kan udbuddet af arbejdskraft påvirkes?
26. Hvad menes med institutionelle faktorer inden for arbejdsmarkedspolitikken?
27. Nævn nogle arbejdsmarkedspolitiske indgreb, der er foretaget i Danmark i de senere år.
28. Hvorledes kan flaskehalse undgås på arbejdsmarkedet?
29. Hvad er forskellen på en aktiv og en passiv arbejdsmarkedspolitik?
30. Hvad forstår man ved strukturel ledighed?
31. Hvad kendetegner flexicurity-modellen.
32. Hvad menes der med lønspredning strategien?
33. Hvad karakteriserer opkvalificeringsstrategien?
34. Hvad forstår man ved erhvervspolitik?
35. Hvad er defensiv erhvervspolitik?
36. Hvad går innovationsstrategien ud på?
37. Hvad forstår man ved 'picking the winners'-strategien?
38. Hvad går Porter'sk erhvervspolitik ud på?
39. Hvad forstår man ved liberalistisk erhvervspolitik?
40. Hvilke problemer er der ved at føre erhvervspolitik?
41. Desuden er nogle økonomer bange for, at staten bliver 'barnepige' for erhvervslivet.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
1. Redegørelse for finanspolitik (1200 - 2400 anslag)
Man søger at påvirke efterspørgslen ved at ændre på statens indtægter (skatter) og statens udgifter.

Herved kan man påvirke bl.a. betalingsbalance, produktion, beskæftigelse og inflation.

Vi kan altså konstatere, at statens indtægter (skat) og udgifter har nogle kraftige virkninger på efterspørgslen i samfundet.

Efterspørgslen påvirker igen vigtige samfundsøkonomiske størrelser som produktion, beskæftigelse og betalingsbalance.

Det betyder, at vi kan bruge statens finanser til at påvirke de samfundsøkonomiske mål. Denne form for økonomisk politik kaldes for finanspolitik.

Hvis man ønsker at øge den samlede efterspørgsel, kan staten sætte skatterne (statens indtægter) ned.

Hvis fx momsen nedsættes, vil efterspørgslen stige, da varerne bliver billigere. På samme måde vil borgernes købekraft stige, hvis man eksempelvis nedsætter indkomstskatten.

---

- Dannelsen af EU's økonomisk-monetære union (ØMU'en) i 1999 medførte markante ændringer i betingelserne for at føre økonomisk politik i alle EU-landene – såvel landene inden for som uden for ØMU'en.

- For det enkelte land i en monetær union er det ikke muligt at føre valutapolitik, dvs. re- og devaluere sin valuta.

Desuden mister landet også muligheden for at føre sin egen pengepolitik, dvs. bestemme renteniveauet. Hvis et af landene i en møntunion pludselig rammes af økonomisk krise, har man altså ikke disse to økonomiske politikker at trække på.

- For at forhindre de enkelte EU-lande i at misbruge finanspolitikken, har man i EU etableret et vidtgående økonomisk samarbejde, som er omdrejningspunktet i den økonomiske union i ØMU'en.

- Hovedformålet med denne aftale (Stabilitets- og vækstpagten, 1977) er at sikre sunde offentlige finanser i medlemslandene og dermed undgå store underskud.

Pagten kræver, at de enkelte landes offentlige finanser over nogle år i gennemsnit skal være i balance eller vise overskud.

- Alle 28 EU-lande er underlagt Stabilitetspagten – også Danmark.

- Sixpack-aftalen trådte i kraft 2011. Aftalen indeholder seks regelsæt, som supplerer og udvider Stabilitetspagten.

Bl.a. får EU i højere grad mulighed for at kigge medlemslandene i kortene, når de udarbejder den årlige finanslov. Samtidig blev der opstillet krav til, at lande med stor gæld skal gøre mere for at nedbringe den.

- Finanspagten – som trådte i kraft 2013 – er en såkaldt mellemstatslig traktat, som yderligere strammer reglerne for finanspolitikken i de enkelte lande. EU får her endnu mere magt til at styre de enkelte landes statsbudgetter (finanslov).