Indledning
Formålet med undersøgelsen er at man gennem en kvalitativ undersøgelse kan beskrive hvilke dyr der er til stede på en given lokalitet, undersøgelsen kan give en indsigt i artssammensætningen.
Næst at man gennem en kvantitativ undersøgelse, man kan kunne beskrive antallet af individer af en given art, og man derved vil kunne fortælle om der sker ændringer i populationsstørrelsen af en eller flere arter over tid.
Vadehavets er en af de vigtigste vådområder og er en del af UNESCO. Vadehavet bliver skiftevis tørlagt og dækket til af vand, dette er på grund af tidevandet, som bliver styret af månen.
Her kan der komme ca. 1,7 meter forskel ved lavvande og højvande. Dette har også en betydning for dyrearterne ved vadehavet.
Indholdsfortegnelse
Den kvantitative undersøgelse - slikvaden og sandvaden
Sandormehobe - skriv jeres beregnede gennemsnit pr. m2 ind
Den kvalitative undersøgelse - tidevandsrenden
Faunaskema
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Strandengen kan deles op i nogle bælter. Længst ude er sublitteralzonen, det er den zone som er under vand.
Her er der planter som tagrør, strandkogler osv. De kan leve under vandet, fordi de kan ilte deres rødder, da de har hule stængler. Næst er der hydrolitteralzonen, som er den zone der får vand ind.
Bagefter kommer der geolitteralzonen, som er jorden. Her er der planter, som kan tåle salten fra vandet, da de har nogle mekanismer, som hjælper dem med at skille ad med vandet.
Til sidst er der epilittoralzonen, hvor der også kan gro planter, buske og træer. På vadehavet lever derudover også mange forskellige dyrearter
herunder filtratorer som rejer og muslinger, mudderædere som fx kan være orme. Der er rasper som fx snegle og til sidst er der rovdyr som fugle, fisk og børsteorme.
I ovenstående figur kan man se ændringerne i de forskellige årstider. I december, januar og februar måned kan man se at nitratindholdet er meget højt
men her er planteplankton meget lavt i forhold til i måned marts, april og maj hvor planteplankton er højere og her begynder dyreplankton også at stige.
I midten er Maj måned, hvor dyreplankton er på sit højeste der falder planteplankton. Bagefter falder dyreplankton også, hvor det derefter er konstant indtil midten af oktober måned og igen stiger lidt.
Lidt før det i midten af april, der stiger planteplankton. Hvorfra nitrat har været helt nede fra juni til midten af april, så stiger nitrat igen i september måned.
Ud fra det kan man udlede at nitraten er højest stiger i efterårsmånederne og er højest i vintermånederne. Mens Plante- og dyreplankton begge stiger i forårsmånederne, bliver konstant i sommermånederne og stiger igen lidt i efterårsmånederne.
---
I den kvantitative undersøgelse fandt vi flest dyr i sandvaden pr. mr2, hvor vi i slikvaden fandt mindre dyr pr. m2.
I undersøgelsen med sandhobe, der fandt vi flest sandhober i slikvaden. I den kvalitative undersøgelse fandt vi forskellige arter, bl.a. frynseorm, store dyndsnegl, sandorm osv.
Frynseormen er et rovdyr, og ligger derfor øverst i fødekæden. Den lever nede i gange under havbunden, som den selv har lavet. For at spise så bruger frynseormen dens kindbakker til at spise med.
Den spiser både små dyr og alger. Man finder den oftest i en iltfattig sandbund. I undersøgelsen fandt vi samlet flest frynseorme nede i sandvaden, hvor der var 1134 m2.
Skriv et svar