Indholdsfortegnelse
Analyse af novellen ”Vadehavet”
- Ordliste:
- Analyse
- Overblik over novellen
- Forståelse af novellen
- Opbygning:
- Anslag:
- Præsentation:
- Uddybning:
- Point of no return:
- Konfliktoptrapning:
- Konfliktløsning:
- Fortæller:
- Baggrund for handlingen:
- Tid:
- Personkarakteristik:
- Sprog:
- Sammenfatning og fortolkning:
- Brug af novellen
- Vurdering:
- Perspektivering:
- Kilder
Eksempel på analyse af reklame
- Overblik over reklamen
- Præsentation:
- Resumé:
- Forståelse af reklamen
- Kommunikationsmodel:
- Blikfang:
- Overraskelse og humor:
- Billeder:
- Hvad fortæller billedet?
- Teksten
- Sprog:
- Argumentation:
- Sammenhæng mellem tekst og billede:
- Budskab:
- Sammenfatning og fortolkning:
- Brug af teksten
- Vurdering:
- Perspektivering:
Eksempel på en analyse af en artikel
- Analyse af artiklen: ”Jørgen fik dødssprøjte”
- Overblik over teksten
- Præsentation:
- Genre:
- Resume:
- Tema:
- Forståelse af teksten
- Kommunikationsmodel:
- Layout:
- Opbygning:
- Argumentation:
- Sprog:
- Sammenfatning:
- Brug af teksten
- Vurdering:
- Perspektivering:
Svar
1. Teksten på en mælkekarton
2. Josefine Ottesen: Rævehørm og sejrhyl
3. Bibelen
4. H. C. Andersen: Lille Claus og Store Claus (udgave:
5. Politikens Rimordbog
6. Børnecancerfondens hjemmeside
7. Gyldendals bog om barnet
8. Politiken
9. J. K. Rowling: Harry Potter og dødsregalierne
10. Reklamer på Faktas facade
11. Erik Balling/Lise Nørgaard: Matador
12. Emma Gad: Takt og tone.
Opgave om fortællertyper
Læs de følgende tekster, som er uddrag fra romaner. Hvilken fortællertype finder vi i hver enkelt?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Analyse af novellen ”Vadehavet”
Novellen er fra novellesamlingen Kantslag af Dorthe Nors, Samleren/Rosinante 2008
C-niveau
Det følgende er en novelleanalyse, som du kan læse som et eksempel på, hvordan man kan skrive en novelleanalyse ud fra analysemodellen. Det er en svær novelle, der henvender sig mest til C-niveau.
Det kan være en god idé at have læst ”Vadehavet”, før du læser analysen. Her er en ordliste med forklaringer af svære ord i novellen.
Ordliste:
Råger: en slags fugle, de er sorte og i familie med krager.
Multiallergisk: når man er allergisk over for mange ting på én gang
Manøvrere: bevæge sig rundt
Vegetation: beplantning, planter
Autentisk: ægte, som det virkelig er
Kunstlede: falske, kunstige
Artefakt: noget, der er kunstigt fremstillet
Frisisk: Friserne er et folkeslag, der har rødder tilbage til Vikingetiden. De er i dag et mindretal i Tyskland.
Visir: beskyttelse op foran ansigtet
Kniple: traditionelt håndarbejde, specielt fra det sønderjyske og syddanske område. Det laves med fine tråde.
Koordinater: Punkter i et system, der fortæller, hvor noget befinder sig
Zone: område
Vilkårlig: tilfældigt
Analyse
Overblik over novellen
I det følgende vil jeg analysere en novelle af Dorthe Nors. Novellen hedder ”Vadehavet”, og den er fra novellesamlingen Kantslag, der udkom første gang i 2008.
Novellen er, som alle noveller, fiktion. Det vil sige, at det er en opdigtet fortælling.
Novellen handler om jegfortælleren og hans eller hendes mor, der er flyttet til Fanø, fordi moren mener, det vil hjælpe på hendes depressioner.
Novellen beskriver, hvordan morens depression kommer tilbage, og hvordan sygdommen gør, at moren har svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed.
Hun bliver i den forbindelse meget fascineret af Vadehavet, og novellen slutter, hvor jegfortælleren og moren måske er faret vild i tågen ude i Vadehavet.
Novellens temaer er psykisk sygdom og at være barn af forældre med psykisk sygdom.
Forståelse af novellen
Opbygning: Novellen er et tilbageblik til tiden på Fanø og den bestemte dag, hvor moren og jegfortælleren går rundt i Vadehavet.
Novellen indledes med en beskrivelse af Fanø, og hvordan det er at flytte til Fanø fra København. Vi hører om grunden til, at de er flyttet til Fanø, hvordan tingene udvikler sig og til sidst om den dag, de går rundt i Vadehavet.
Vi kan sætte novellen ind i Berettermodellen (se s. xxx):
Anslag: Den første side fortæller om Fanø, om naturen og menneskene der. Temaet slås an ved, at vi allerede i 3.-4. linje hører om tidevandet og faren for at drukne: ”Jeg kunne godt lide at gå ned til tidevandspælen og se, hvor højt vandet ville have stået over mit hoved, hvis jeg havde været der i 1852”.
Vi hører også i anslaget, at her bor mange alkoholikere og andre, der har det svært i samfundet. Desuden får vi præsenteret den multiallergiske kvinde, der har en betydning i novellen, og der står, at hun ifølge rygter kan ”forudsige folks fremtid” (s. 141).
Præsentation: Præsentationen begynder med ”Det var på grund af Sønderhos autentiske miljø (...) at vi flyttede dertil. ” (s. 142). I de følgende afsnit får vi præsenteret moren og hendes problemer, og vi forstår, at fortælleren er et barn.
Uddybning: I uddybningen hører vi, hvordan det udvikler sig. Depressionen kommer tilbage, jegfortælleren ringer efter sin mormor og for en tid går det bedre.
Men så begynder moren at have ”forestillinger om, at Vadehavet havde helende kræfter i sig” (s. 144).
Vi forstår, at moren har problemer med at holde sig til virkeligheden, og vi kan også fornemme, at jegfortælleren er bekymret: ”Næsten hver dag gik hun ned til Vadehavet, og næsten hver dag gik jeg med hende” (s. 145).
Point of no return: ”På en særlig tung og kold dag i februar...” (s. 145) møder moren og fortælleren den multiallergiske kvinde, der sidder i sin kørestol.
Læseren kan huske fra første side, at den multiallergiske kvinde kan forudsige folks fremtid, så når der står, at: ”Jeg kan ikke sige hvorfor, men jeg tror, hun vidste det...” (s. 145), må vi læse videre for at finde ud af, hvad det er, hun kan forudse – hvad det er, der vil ske.
Konfliktoptrapning: Mor og barn ser tyskere, drager og faldskærme på vejen, men fortælleren føler sig ”adskilt fra dem”, for det er ikke hyggelige fritidsbeskæftigelser som dem, han eller hun er i færd med.
Det er noget langt mere utrygt og farligt: ”Man kan blive ubehjælpeligt væk i Vesterhavet” (s. 146). Barnet er bange for, at de skal blive væk, men han eller hun må følge med for at passe på sin mor: ”Jeg sagde til min mor, at vi også skulle huske at gå indad” (s. 147).
Konfliktløsning: Der kommer ikke nogen løsning på konflikten. Moren peger på tågen: ”Hun sagde, at Vadehavet var et sindbillede, og hun var glad for, at jeg ville gå med hende ind i det.” (s. 147).
Et sindbillede betyder et billede af sindet, og her er det tågen, altså ”et tåget sind”. Det er et billede på det syge og forvirrede sind, samtidig med at tågen er virkelig nok – og de er ved at forsvinde i den.
Novellen har en åben slutning, så vi må selv tænke os til, hvordan det ender, men vi ved fra novellens første linje at fortælleren ”husker tilbage til Fanø”, så vi ved, at han eller hun overlever.
Der er ingen udtoning, ingen harmoni til sidst.
Fortæller: Som nævnt er det en jegfortæller, der tænker tilbage til tiden på Fanø.
Vi fornemmer, at det er en voksen, der ser tilbage på noget svært, han eller hun har oplevet som barn. Selve teksten er skrevet med en voksen ”stemme” med fx svære ord (se ovenfor) og meget voksne overvejelser
fx ”Hun pegede på den som om den var et stykke psykologi” (s. 147), men oplevelserne er et barns oplevelser med skolegang, vinduer med porcelænshunde i og æblekage om søndagen.
Skriv et svar