Indledning
Kummefryseren” er en novelle skrevet af den danske forfatter Dorthe Nors. Novellen er en del af Dorthe Nors’ novellesamling ”Kort over Canada”, som blev udgivet i år 2018.

Værket handler om den 18-årige HF-studerende Mette, der bliver mobbet af kursisten, Mark, mens de andre medstuderende blot griner af Marks lede kommentarer og ser bort fra det faktum, at der er tale om mobning.

For at analysere novellens komposition anvendes berettermodellen for at skabe et bedre overblik. Novellen starter in medias res, da det første vi hører om, er at når fortælleren tænker på kummefryseren forbinder hun det med en gyngende færge (s. 1, l. 1-4).

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Henriette er en af de andre studerende, som skulle forestille at være Mettes veninde: ”(...) jeg var egentlig veninde med Henriette,”.

Dog er dette ikke just tilfældet, eftersom Henriette ikke står op for Mette, når hun bliver mobbet af Mark.

Henriette forsøger at fremstille sig selv som en person med dybe holdninger, som hun gerne vil stå op for: ”Henriette havde set noget om den i fjernsynet, sagde hun, og hun sagde, at man skulle slå hårdt ned på incest.”.

Dette skaber en form for ironi, idet Henriette netop ikke gør noget ved den mobning, hun ved er forkert på samme måde som hun ved, at incest er forkert.

Dette ses da Mark siger til Mette, at han ikke kan lide hende og Henriette ikke protesterer (s. 1, l. 25-27), hvilket viser, at Henriette i virkeligheden er en svag person, der ikke tør andet end at gå med flokken når det kommer til stykket.

Den sidste vigtige person læseren bliver præsenteret for i teksten er Mark, som er den populære dreng på studiet. Dette ses da alle sværmes omkring ham på færgen (s. 1, l. 54-56).