Noter til hhx grundforløbet | Nøglebegreber | AP

Indholdsfortegnelse
Europa – sproghistorie og sprogslægtskab
- EU.1:
- EU.2:
- EU.3:
- EU.4:
- EU.5:
- EU.6:
- EU.7:
- EU.8:
- EU.9:
- EU.10:
- EU.11:

Ordklasser
- OK 1:
- OK 2:
- OK 3:
- OK 4:
- OK 5:
- OK 6:
- OK 7+8:
- 0.10 Adverbier
- 0.11 præpositioner
- 0.12 Konjuktioner - bindeord
- 0.13 Interjektioner - udråbsord
- Ordenes opbygning
- Sætningens almindelige led - SL1:
- SL2: Verballed/Udsagnsled
- SL3: Subjekt/grundled
- SL4: Direkte objekt
- SL5: Indirekte objekt/hensynsled
- AS.1: hvad er sprog
- (non) verbalt
- skilte og tegn
- Pragmatik:
- Semantik:
- Grammatik.
- AS.2:
- Fiktion er...
- Epik:
- Lyrik:
- Drama:
- Ikke-fiktion
- Tekster:
- Lydmediet:
- Filmmediet:
-Talesprog:
- AS.3: Pragmatik og kommunikationsanalyse
- EKSEMPEL FRA SYSTIME
- Kommunikationsmodel:
- Sproghandlinger:
- Indirekte sproghandlinger:
- AS.4: Semantik
- Overgreb:
- Synonymer:
- Antonymer:
- Deonotation - konnotationer:
- Semantiske felter:
- AS.5: Retoriske og sproglige virkemidler
- Anafor:
- Alliteration:
- Antitese:
- Uge 37 - Sætningens led
- SL - 7 - Subjektsprædikat (Omsagnsled til grundled)
- SL - 8 - Adverbialled
- SL - 9 - Objektsprædikativ (Omsagnsled til genstandsled)
- SL - 10 - Konjunktional
- Uge 38 - Helsætning og ledsætning
- HL.1 Helsætning og ledsætning
- Helsætning:
- Ledsætning:
- HL.2 Periode, ytring og sætningsemne
- HL.3 Ledsætningstyper
- HL.5 Ordstilling
- Uge 40 - Retorik
- SL1- Sociolingvistik
- SL 2 - Danske dialekter
- SL 3 - Rigsdansk
- SL- 4 standarddansk
- SL 5 - Sociolekter
- SL 6 - Domæner
- SL 7 - Kancellisprog
- Uge 41 - Reklamer
- Laswells kommunikationsmodel:
- Behovspyramiden:
- Reklametyper:
- Medie:
- Modtager:
- AIDA
- Budskab
- Produktets brugsværdi
- Produktets symbolværdi
- Virksomhedens brand.
- Afsenderens valg - modtagerens oplevelse
- Præsentation af reklamen
- Hvordan kommunikeres der om i reklamen
- Grammatik og sætningsanalyse
- English:

Uddrag
EU.1: Dansk er tæt i familie med svensk og norsk. I Europa er der tre store sproggrene:
1) Den germanske sproggren som dansk tilhører., engelsk og tysk
2) Den latinske eller romanske sproggren som bl.a. tæller italiensk, spansk, fransk og portugisisk.
3) Den slaviske sproggren med bl.a. russisk, polsk, bulgarsk og serbokroatisk.

EU.2:
De fem vigtigste sproggrene:
Germanske sprog: f.eks. Dansk, tysk, engelsk, svensk eller norsk Latinske/romanske:

(praktisk talt uddødt, men bruges af den katolske kirke) Slaviske: Russisk, polsk, slovensk osv.

Mindre sproggrene: Albansk, græsk, baltiske, armensk Asien: Bengali, punjabi, nepalesisk osv.

EU.3: I de seneste århundreder har indoeuropæiske sprog bredt sig med kolonialismen og imperialismen, idet især engelsk, fransk, spansk, portugisisk, russisk.

De forskellige grupper af udvandrende indoeuropæere er kommet i kontakt med en række folk og har taget kultur og ordforråd til sig.

EU.5: Dansk tilhører den germanske gren af de indoeuropæiske sprog. Der har givetvis været tale om et såkaldt sprogligt kontinuum.

Det vil sige at sproget har ændret sig meget lidt fra beboelse til beboelse, men over størrer afstande blive sprogforskellene også størrer.

Sydslesvig markerede skellet mellem sønderjysk og plattysk og det tyske sprog i Nordtyskland. Og jo længere tid der gik jo størrer blev forskllene også. Her er et eksempel på at de Germanske sprog minder meget om hinanden.

---

Pragmatik:
Emnet pragmatik omhandler sprogets anvendelse i konteksten. Pragmatik kan fx forklare hvorfor sætningen “kan du nå saltet?” oftest vil resultere i at modtageren rækker dig saltet i stedet for at svare “ja” eller “nej”.

Semantik:
Emnet semantik dækker over sprogets betydning og betydningsnuancer.

Grammatik.
Emnet grammatik omhandler sprogets form og struktur. Her kigger man bl.a. på de regler der er for at sammensætte orddele til ord og for at sammensætte ord til sætninger.

Udtrykssiden for et ord er simpelthen ordets stavemåde og udtale. Det er hvordan ordet tager sig ud i henholdsvis skrift og tale.
Indholdssiden er derimod hvad ordet betyder.

For stavemåden, bogstavkombinationen, eller udtalen, selve lyden, får os jo til at tænke på en betydning.

---

Kommunikationsmodel:

1) Hvad emnet for kommunikationen er (emne).
2) Hvem der kommunikerer (afsender).
3) Hvem der kommunikeres til (modtager).
4) Hvilken sammenhæng eller kontekst der kommunikeres i (omstændigheder).
5) Hvordan der rent praktisk kommunikeres (sprog).

Sproghandlinger:
Sproghandlinger er centralt når man snakker om pragmatik, og det betyder at hver gang vi ytrer noget er der en handling. F.eks når en præst erklærer et par for mand og kone.

En sproghandling kan være en reklame, ytring, tekst osv - så længe man har ville udtrykke noget bestemt med fremstillingen.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu