• Naturgeografi
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: Karakter ikke angivet
  • Ord: 1254

Indholdsfortegnelse
1) De fire forskellige nedbørsformer (stigningsregn, frontregn, konvektionsregn, konvergensregn):
- Stigningsregn:
- Frontregn:
- Konvektionsregn:
- Konvergensregn:

2) Ligheder og forskelle mellem de fire forskellige nedbørsformer:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Denne form for nedbør er meget almindelig og bliver også kaldt for Føhn-vinde. Den opstår når en luftmasse blæser op over et bjerg eller en højderyg. Når luftmassen er ved bunden af bjerget er den umættet.

Det vil sige at den ikke er mættet med fugtighed. Når luftmassen så stiger op over bjerget vil temperaturen falde med 1 grad pr. 100 m. På et tidspunkt vil luftmassen blive afkølet så meget at den når sit dugpunkt.

Når luftmassen så blæser endnu længere op over bjerget vil vanddampene fortættes, og derfor vil der falde nedbør over bjerget. Fra dugpunktet til toppen af bjerget vil luftmassen falde med ½ grad pr. 100 m.

Når toppen passeres vil nedbøren stoppe, og luftmassen vil derefter stige med 1 grad pr. 100 m. Luftmassen kan godt indeholde fugt, når den når bunden af bjerget, men det er ikke nok til at forsage nedbør.

Den vil også være væsentlig varmere på denne side af bjerget end på den forrige. Føhn-vindene findes i de fleste bjergområder, men der er selvfølgelig forskel på hvilket omfang det er i. Ved Rocky Mountains er der en faldvind som kaldes Chinook.

Den har meget stor påvirkning på dalene omkring bjerget. Det betyder at om vinteren er dalene snefrie og i sommerperioden er der store tørkeskader på naturen. Himalaya med en højde på 8848 m er selvfølgelig også et af de steder, der er mest ramte af Føhn-vindene.

Fugtige luftmasser strømmer ind over land fra det indiske ocean og når de møder deres dugpunkt på de høje bjerge, vil en kraftig nedbør starte.

Føhn-vindenes kræfter vil derfor forsage meget lav fugtighed på den anden side af bjergene, i Kina. Denne type nedbør er yderst almindelig og kendt som Føhn-vinde. Den opstår, når en luftmasse blæser op over et bjerg eller en bjergkam.