Indledning
Atmosfæren i Danmark ændrede sig drastisk fra 1920’erne til 1930’erne. De lyse tider man først havde set komme, var pludselig ikke så lyse mere.
Den økonomiske krise førte til fattigdom, hvilket medførte frygt og utilfredshed. Interessen for udviklingen i Tyskland og Italien fulgte man interesseret, men på afstand.
I mellemkrigstiden begyndte danskerne at få øjnene op for nye muligheder, angående løsninger for fattigdom og arbejdsløshed, alt imens nazismen udbredte sig i Tyskland.
Det største nazistparti i Danmark, DNSAP , opnåede aldrig mere end 3 mandater i folketinget, hvilket betød, at nazismen aldrig kom til magten i Danmark, som den gjorde i Tyskland.
I denne opgave vil jeg undersøge, hvad der har ligget til grund for, at nazismen aldrig nåede samme niveau i Danmark, som den gjorde i Tyskland.
Jeg vil derudover undersøge DNSAP’s tanker om Danmarks fremtid og sammenligne dem med andre holdninger fra perioden. Jeg vil således besvare følgende problemformulering:
- Redegøre for baggrunden for nazismens lille gennemslagskraft i Danmark sammenlignet med Tyskland.
- Analysere og fortolke Kaj Munks drama "Han sidder ved smeltediglen" (1938) og analysere DNSAP’s partiprogram historiefagligt.
- Vurdere hvordan dansk litteratur skildrede nazismen i 1930’erne
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Redegørelse 4
- Bagrunden for nazismens lille gennemslagskraft i 1930’ernes Danmark 4
Analyse af ”Han sidder ved smeltediglen” 5
- Analyse med fokus på 5. akt af dramaet 5
Analyse af DNSAP’s partiprogram 1930 7
Vurdering 9
Konklusion 9
Litteraturliste 11
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Den tyske nazisme havde enormt mange fællestræk med den fascismen i Italien. Begge ideologier byggede på princippet om én fører. Derudover afviste de demokratiet og roste staten for værende antikommunistisk og anti-liberalistisk.
Ideologierne var præget af en stærk nationalisme og med en tanke om at skabe en totalitær stat . Dog havde nazismen en ekstrem racistisk tilgang til menneskets forskellige racer. Dette var en tilføjelse til nationalismen, der udpegede den tyske nation til at være en decideret race.
Derudover hævdede den, at de forskellige racer kunne ranglistes i et hierarki. Nazisterne brugte forskellige sproggrupper som grundlag for inddelingen af racer.
De germansktalende folk blev herreracer, med den ariske race øverst i hierarkiet. De slaviske folk blev placeret lavt, men jøderne fik pladsen i bunden.
I Danmark havde nazismens ideologi en meget lille gennemslagskraft, i forhold til i Tyskland. Efter kornprisernes voldsomme fald i 1929-1930, blev landmændenes daværende vilkår kraftigt forringede og dette skabte en enorm utilfredshed og uro.
Et usædvanligt krav om hjælp fra staten til landbrugets problemer, gjorde at Folketinget gik i forhandlinger om landmændenes og arbejdernes fremtid. Resultatet af forhandlingerne blev Kanslergadeforliget .
Forliget blev indgået samme dag, som Hitler kom til magten i Tyskland, og forligets beslutningsproces var demokratisk . Derfor har forliget en særlig plads i dansk historie, da det er bevis på Danmarks kompromisvillighed.
Hvor tyskerne fik diktatur, beviste danskerne at det parlamentariske demokrati kunne vinde midt i en krise.
Fordi nazismen ikke fik magten i Danmark, var den dog ikke usynlig. I 1930 blev Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP) stiftet.
Partiet havde tydeligt hentet inspiration fra Hitlers nazistparti i Tyskland, men forsøgte dog at tilpasse den tyske og ekstreme nationalisme til dansk nationalisme.
DNSAP havde en medlemsskare på omkring 5000 i slutningen af 1930’erne, men opnåede dog aldrig at have en indflydelse i Folketinget .
---
”Han sidder ved smeltediglen” er et drama skrevet af Kaj Munk (1898-1944), der udkom i 1938. Stykket er skrevet i Paris og Berlin i januar 1938, og havde dansk premiere allerede i august.
Kaj Munk var dansk forfatter og præst. Hele hans forfatterskab og journalistik bærer præg af den generelle forvirring og usikkerhed, under krisen i 1930’erne. Helt fra hans unge år var Kaj Munk modstander af folkestyre.
Han mente at staten skulle ledes af en ”stærk” mand , da andet var for kedeligt og gråt. Da Mussolini i 1922 blev diktator i Italien, beundrede Munk det enormt. Da Hitler senere kom til, var Munk i begyndelsen begejstret.
Men da Hitler startede jødeforfølgelsen, blev Munk skeptisk. I april 1940 fik Kaj Munk for alvor øjnene op for nazismen og begyndte sin egen kamp mod tyskerne. Dramaet udspiller sig i Tyskland.
Det omhandler den tyske arkæologiprofessor Mensch, som forelsker sig i arkæologassistenten frøken Schmidt. Hen imod slutningen af fjerde akt afslører frøken Schmidt for Mensch, at hun er af jødisk afstamning.
Gennem teksten følges professor Menschs udvikling, fra at dele samme holdning som hans nazistiske kollega Dorn, til at forelske sig i den jødiske frøken Schmidt og ødelægge et arkæologisk fund for at redde sin elskede og ikke mindst sig selv. Handlingen fortælles gennem skuespillernes optræden, så der er ingen fortæller.
Kaj Munk kommunikerer sin historie gennem dramaet. Det er et fremragende eksempel på hans egen anti-ideologiske holdning og iscenesætter Munks afstandtagen fra nazismens fremmedhad og menneskelige overgreb.
5. akt foregår i Rigsuniversitetets aula hvor Mensch er inviteret ind for at modtage Tysklandsprisen. På trods af de konsekvenser det kan få, har Mensch valgt at tage frøken Schmidt med.
Da han får ordet, vælger han at bruge sin taletid på at stille Føreren et spørgsmål: ”Der er Fugle, der lever af Aadsler og bliver fede, der er andre, som af en saadan Føde vil dø.
Til hvilken Art henregner De, min Fører, Fædrelandskærlighedens skønne Fugl?” Her refererer han til Førerens måde at beslutte hvem der skal leve og hvem der skal dø.
Skriv et svar