Nazisme | DHO

Indledning
Både tilbage i 2.verdenskrig men også nu, er samarbejdspolitikken og Modstandsbevægelsen to meget diskuteret emner.

Der vil altid være to sider af en sag, men det hele drejer sig om nazismen som i 1933 for alvor brød frem, da Hitler blev udnævnt som rigskansler og indførte ideologien med sit parti NSDAP.

Det var en kæmpe del af verdenshistorien, som har haft store konsekvenser både globalt men også for Danmark. I slutningen analyserer og fortolker jeg filmen ”Hvidstengruppen” hvor jeg har fokus på personer og filmiskevirkemidler som fremgår.

Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Nazisme som styreform 3
DNSAP’s vigtigeste udvikling i perioden 1930-1945 4
Sammenhænget mellem (DNSAP) og (NSDAP) 4
Nazismen under dansk besættelse 5
Analyse og fortolkning af Hvidsten gruppen 5
Opbygning 6
Personkarkterstik 6
Virkemidler 8
Konklution 9
Kildeliste 10

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
DNSAP’s vigtigeste udvikling i perioden 1930-1945
Det startede i 1920 hvor partiet NSDAP blev etableret og havde med deres 25-punkts partiprogram en meget stærk nazistisk tilgang.

Partiet var voldsomt og holdt sig ikke tilbage fra at bruge vold og terror. I 1923 forsøgte Hitler at overtage magten ved at lave et statskup, men det lykkedes ham ikke, det resulterede i at han endte i fængselt istedet.

I 1929 skabte Børsen på Wall Street en økonomisk ulighed i Tyskland og blev skyld i at en kæmpe stor andel blev arbejdsløse.

Det førte til en form for oprør og blev grundlaget for, at demokratiet blev afskaffet ved hjælp af demokrati, og nazismen kom ind som en ny chance for Tyskland i protest mod gammelmandsvældet.

Den 30. Januar 1933 blev Hitler udnævnt som rigskansler og brugte sin magt til at indføre nazismen ved at smide de sidste konservative politikere ud af regeringen. i 1920 blev Nazistpartiets partiprogram formuleret

men trådte aldrig rigtigt i kraft efter partiets indtræden, da Hitler brugte det som en måde at få sin magt på, og partiprogrammets grundsætninger blev aldrig til praktisk politik efter nazisternes magtovertagelse.

Den tyske rigsdagsbyging brændte Den 27. Februar 1933. Ud fra anti-nazistiske motiver mener man, at det var den unge kommunist Marius van der Lubbe som var ansvarlig for brænden.

Marius blev arresteret og henrettet og var grunden til, at nazisterne dagen efter fik præsidenten til at udstede for ordningen af Rigspræsidentet til beskyttelse af Folket og Staten, det gav Hitler ret til at fængsle politiske modstander, som han brugte meget til at anholde især kommunister, og på den måde holde dem ude af valgkampen.

Gestapo brugte denne mulighed til at sætte folk i koncentrationslejre udenom det normale retssystem.

Den 23. marts 1933 lykkedes det Hitler at få vedtaget en lov, som samlede både den lovgivende og den udøvende magt hos sig selv ved Bemyndigelsesloven, hvilket gav Hitler, retten til at udstede love på ligefod med Rigsdagen. Det medførte, at Hitler d. 14. Juli gjorde alle andre politiske partier ulovlige.

Sammenhænget mellem (DNSAP) og (NSDAP)
DNSAP var på den ene side meget stærk nationalistisk men de var så også afhængige af det tyske forbillede NSDAP, og det blev kun forstærket, da Danmark blev besat i 1940, hvor DNSAP forsøgte at komme til magten ved brug af besættelses magtens hjælp.

Det første år modtog partiet økonomisk hjælp fra besættelsesmagten som bidrog til at lave større presse og store landsdækkende plakatkampagner.

Partiet følte sig godt kørende og lavede endda en kampagne omkring deres magtovertagelse, men den tyske besættelsesmagt havde ikke en særlig stor tillid til, at DNSAP kunne holde befolkningen i ro og få produktionen igang.

Den danske regering bestod altså grundet samarbejdet med besættelsesmagten, men der var dog altid en frygt for, at DNSAP ville komme til magten, men det kunne være en manipulerende tilgang fra besættelsesmagten, til at gøre den danske regering mere medgørlig, for at få lov til at blive ved magten.

Selvom man skulle tro det, vidste NSDAP intet om tyskernes indtrængen og magtovertagelse i landet.

NSDAP var uafhængigt og selvstændigt, med en meget stor inspiration fra NSDAP. Der er uligeheder og forskelle mellem de to partier, men der var mest ligheder.

Begge partier havde nationalsocialismen som deres politiske ideologi og havde derfor mange fællesstræk.

En af fællestingene var antidemokratisk og antiparlamentarisk som betød, at de var modstandere af demokratiet og parlementet, men ønskede en fører af staten i stedet.

Desuden var de antisemitiske og havde en stærk nationalfølelse, det betød i både Tyskland og Danmark, ønskede de borgere af nationalitet.

Dog var det mere ekstremt i Tyskland hvor de havde et kæmpe jødehad.

DNSAP var altså tildels selvstændigt, da de intet samarbejde havde med tyskerne, men var meget inspireret af NSDAP og tog mange af deres tankesæt som de kopirede direkte ind i dansk politik.