Indledning
Efter det mislykkede “Idlstuekup” i Miinchen blev NSDAP, SA og avisen Viilkischer Beobachter forbudt. Hitler og en rmkke at opriarets ledere blev ankla- get for statsforrmderi.

Man skulle tro, at en retssag med sa âbenlyse beviser pa hajforrmderi mod staten ville medfare udvisning af Hitler fra Tyskland. Men Hitler brugte retssagen til endnu et an- greb pa republikken.

Det lykkedes ham at gare retssagen ti1 en personlig triumf, der reelt vendte nederlaget til sejr. Nar det lykkedes ham at slippe med en str- deles mild dom pa kun 5 Mrs fmngsel

skyldes det de smrlige politiske vilkâr i Bayem. Som i andre lignende sager vendte dommeme det blinde aje ti1 trus- len fra hejre og favoriserede modstan- deme at republikken.

Indholdsfortegnelse
Kejsertiden lever videre
Hit/er i lmngsel
Nar istisk ideologi
Baceimren
Organismeteorien
Oases-p/anen 1924
Cartel/erne
”De vilde fyvere“
Intern strid i NSDAP

Uddrag
Hitler blev lasladt allerede i december 1924 — altsa kun 13 mâneder efter dom- men. Fmngselsopholdet i Landesberg uden for Miinchen blev ikke nogen vi- dere streng tid for ham.

Han havde ret frie rammer og fik mulighed for at di- skutere poli’Hske emner med de andre fanglede nazister. Men farst og frem- mest fik han tid til at tamke over sin po- litiske fremtid, og hvad det fejlslagne kupfors‹ag kunne Imre ham.

Hitler er- kendte, at Weimarrepublikken ikke kunne vmltes med magt. Vejen til mag- ten miitte ga gennem de legale politiske og demokratiske kanaler.

Hitler sa sig selv som folkefiarer for en politisk bevmgelse, der skulle “red- de” Tyskland. For at dette kunne lykkes, matte han vise befolkningen, hvem han var, og hvad han stod for.

F‹arerrollen skulle bygges op og legitimeres. Som et middel til at nâ dette mil skrev Hitler sit na sten 800 siders vmrk Mein Kampf, der udkom i 1925.

Hovedform$let med Mein Kampf var at underbygge hans personlige rolle i fremtidens Tyskland. I et selvhejtideligt sprog med lange og kedelige smtninger gay han sit syn pâ nmsten alt lige fra fi- losofi og kunst ti1 akonomi og kultur.

Han ville vise folket, at han havde kend- skab til alle livets forhold. Bogen fortml- ler Hitlers egen livshistorie med senti- mentale skildringer at bamdomshlem-

met og hans heltemodige indsats ved fronten under 1. verdenskrig. Mein Kampf var ogsa Hitlers opgar med sys- temet, hvor han fremlagde sine poli’tiske og ideologiske holdninger.

Betragtet som kilde er Mein Kampf f‹arst og fremmest interessant pa grund af den verdensopfattelse, der kommer ti1 udtryk.

Det er en verdensopfattelse, der er prmget at anti-marxistiske og anti-semitiske holdninger, som sam- g menkmdes med ideen om tysk livsrum d (Lebensraum) i iDsteuropa og det davm rende Sovjetunionen.

Uden dette livs- rum kunne den tyske nation ikke overle- ve mente Hitler. Bogen blev udgivet i mere end 10 mil- lioner eksemplarer, heraf cirka 30.000 in- den nazisteme kom til magten i 1933.

Nor Mein Kampf kom i sâ enormt et op- lag, skyldes det ikke vmrkets littermre kvalitet, men at det efter 1933 nmrmest blev enhver tyskers borgerpligt at have et eksemplar at nazismens bibel staende pa bogreolert.

Uden for partiet kom bogen formentlig ikke til at spille den store rol- le. Mange havde bogen, men lmste den ikke, og selvom den indeholder Hitlers

---

Racelmren var det, der adskilte den ty- ske nazisme fra den italienske fascisme, og var et bmrende element i den nazis- tiske ideologi.

Men Hitler og de tyske nazister opfandt ikke antisemitismen §adehadet). Antisemitismen var et gam- melt fmnomen

der havde radder tilbage i oldtidens Europa, hvor vi kender be- retninger om jadeforfalgelser i bade Egypten, Grmkenland og i Romerriget.

Med den kristne kirkes udbredelse i Europa i middelalderen voksede antise- mitismen, og jademe blev forfulgt, blandt andet fordi man sagde, at de havde sleet Kristus ihjel.

Selv om der efter den franske revolu- tion fulgte demokratiske forfatninger, der gav jiaderne borgerlige rettigheder, lurede antisemitismen stadig under overfladen i mange europmiske lande.

Da Weimarrepublikkens forfatning blev udarbejdet af blandt andet j‹aden Hugo Preuss, var mange tyskere ikke sen ti1 at steeple den som “j‹aderepublikken”.

If‹a1ge Hitler foregik der en kamp mellem raceme, hvor den stmrkeste (ari- eren) ville vinde over den svageste la- den).

Arieren var barer at den tyske kul- tur og skulle derfor ikke blandes med svagere racer som eksempelvis jaderne. Det ville betyde den tyske kulturs un- dergang.

Arierne var i stand ti1 at tmnke pa fmllesskabet og samfundet. Derved var de if‹a1ge Hitler forskellig fra jader- ne, der kun tmnkte pâ sig selv.