• Dansk
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 1278

Indledning
Ordet 'Romantik' har sin oprindelse i adjektivet romantisk, som i det 18. århundrede blev brugt af blandt andre Rousseau til at beskrive noget mærkeligt, fremmedartet eller mystisk - noget, der var som i romanerne.

Disse to ord har siden da bevaret deres karakter af at pege på noget, der ikke umiddelbart kan fanges eller berøres.

Derfor associeres de stadig i dag ofte med kærlighed og længsel - følelser, der ikke udtrykkes konkret, men findes i drømme og fantasier, langt væk fra den virkelige verden.

Men der ligger mere bag disse ord end blot det. De romantiske skrifter og tekster er udtryk for de radikale samfundsforandringer, der fandt sted i Europa i romantikkens tid.

Og endnu vigtigere udtrykker de også menneskets forhold til omverdenen og ikke mindst dets psykologiske forhold til sig selv. Her kommer en række nye begreber ind i billedet...

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Den umulige kærlighed manifesteres også ved, at mange romantiske tekster handler om døden af den elskede pige.

På den måde bevares uskylden også, da forholdet endnu ikke er påvirket af "…hverdagens rutiner, arbejde, økonomi og den følelsesmæssige nedslidning, der følger med."

Livet efter faldet, efter man er blevet en del af civilisationen, bliver til en søgen efter helhed, men ender blot i disharmoni. I romantikken kan man ikke opleve helhed, da helhed også er forbundet med noget statisk.

Dette parallellerer kaoset, der hersker i Europa under romantikken. De enorme forandringer i dette dynamiske samfund er dagligdags for romantikeren.

Hvis romantikeren endelig oplever øjeblikke af helhed, er det kun i fantasien, hvor han pludselig ser verden med et andet lys.

Denne erkendelse fører dog igen til splittelse og disharmoni, når romantikeren indser, at virkeligheden stadig er "…uforudsigelig og uklar."

I og med at personligheden splittes og falder sammen på denne måde, kan underbevidstheden pludselig tage over og føre personen mod selvdestruktion - eller i det mindste sindssyge og vanvid, som der er rigeligt af i romantikken.

I 1813 udgav Bernhard Severin Ingemann sin første digtsamling, "Procne."