Indledning
Dannevang er en fædrelandssang, som er inddelt i fem vers med otte strofer i hvert vers. I sangens vers har B. S. Ingemann benyttet sig af krydsrim (a, b, a, b), hvilket er det sidste ord i hver anden strofe der rimer.
Det skaber rytme i sangen, og giver en særlig energi fordi læseren venter i spænding indtil rimet igen kommer, og der forekommes velbehag. B. S. Ingemann har brugt udråbstegn mange steder i sangen, hvilket gør at man som læser mærker han entusiasme gennem ord.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
B. S. Ingemann har lavet fædrelandssangen for at hædre Dannevang. Han er stolt over at være en del af det danske folk, og beskriver de danske herligheder.
Det gør han tydeligt i fjerde vers på strofe tre og fire. ”Blomsterøer! Grønne strande! Lyse bøgeskove!”. Det er klokkeklar hyldest til den smukke danske natur.
I og med at teksten er skrevet i romantikken, så er alt det idylliske og positive vægtet tungt, og derfor fremstår det hele som et glansbillede i sangen. I femte vers på første strofe står der ”Her er sang og harpesang!”, hvilket er et forsøg på at skabe et glansbillede af Danmark.
Budskabet i fædrelandssangen kommer oprigtigt til syne i sidste vers på sidste strofe, hvor B. S. Ingemann skriver ”Gamle Danmark leve!”. Dannevang er en rigtig fædrelandssang, som beskriver alt det fantastiske og idylliske ved Danmark, hvilket er kendetegnet af romantikken.
Skriv et svar