Indledning
"Glasskabet" er skrevet af B. S. Ingemann og udgivet i året 1847. Den er en del af småfortællingerne i samlingen "Kakkelovnskrogs-fortællinger".
"Glasskabet" er en novelle, da det er en kort prosafortælling, som er bygget op omkring en enkelt begivenhed og desuden har et begrænset persongalleri.
Genren er gyser, da der i teksten er en stemning af angst, gru og skræk, som opstår af en sammenblanding mellem det monstrøse samt det miljø, som teksten udspiller sig i.
Dog er der også visse eventyrlige træk i teksten, bl.a. kampen mellem det gode og det onde, hvor det gode sejrer. Både tidsmæssigt og handlingsmæssigt falder novellen ind under perioden Romantikken.
Denne periode er kendetegnet ved en dobbelthed, forstået på den måde, at man på den ene side bar en dydig og pæn facade, mens man på den anden side hemmeligholdte de primære behov. Disse karakteristika findes også i "Glasskabet".
I denne opgave vil jeg gennem Benjamin Blooms taksonomiske niveauer redegøre, fortolke, analysere og perspektivere novellen "Glasskabet" for at komme til bunds i gysernovellen, og dermed få svar på, hvordan Ingemann skaber gys, og hvilke problemstillinger, der optræder.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Først ved at bebrejde hende for at have taget dem med til "den fordømte åndeverden", derefter for ikke at have passet bedre på dem, da en tyv tilsyneladende har kunne stjæle dem.
Mr. Seyfert projektere dermed en negativ side til hende, fordi han ikke vil acceptere, at han virkelig var "en stenmand". Udtoning: (s. 48 l. 19 s. 48 l. 26) Efter den store tumult tumler han bevidstløs om på gulvet med liget af fru Seyfert oven på sig.
Næste morgen bliver han fundet i samme stilling og ender som fattiglem på et hospital for vanvittige. "Glasskabet" er bygget kronologisk op, dvs. har et lineært forløb ud over et tidsforløb på i alt 22 år.
Det meste af historien foregår i det første år af novellen, hvor der desuden fortælles om tiden før konens død. Herefter springer novellen 21 år frem, hvor Mr. Seyfert dør.
I forhold til den allerede beskrevet berettermodel, forløber den sig i forhold til tid således (se model til venstre). Modellen skal læses således, at anslaget, præsentationen og uddybningen sker i tidspunkt1, og at PONR sker mellem tidspunkt1 og tidspunkt2.
Konfliktoptrapningen og klimakset foregår ved tidspunkt2, som er 1 år fra tidspunkt1 og så fremdeles. Novellen er inddelt i 4 afsnit.
Disse 4 afsnit inddeler groft historiens træk og repræsenterer hermed også en forenklet berettermodel: Afsnit 1: Præsentation Afsnit 2: Problemoptrapning Afsnit 3: Problemet opstår Afsnit 4: Afslutning
Novellen starter ikke med in media res, da man som læser bliver præsenteret for personerne, hhv. hovedperson = Mr. Seyfert, biperson = fru Seyfert og statister = fru Seyferts familie og Mr. Seyferts personale, i teksten inden den konkrete handling fremkommer.
Skriv et svar