Opgavebeskrivelse
• Undersøg med udgangspunkt i den nationalliberale bevægelse nationalismens fremvækst og udbredelse i 1800-tallet.
• Lav i forlængelse af ovenstående en analyse og fortolkning af H. C. Andersens ”I Danmark er jeg født” og Adam Oehlenschlägers ”Der er et yndigt land” med særligt henblik på en karakteristik af nationalromantiske træk og på teksternes fremstilling af national identitet og nationalfølelse.
• Natasjas ”Giv mig Danmark tilbage” skal endvidere inddrages som perspektivering i forhold til nutidig nationalfølelse og national identitet, herunder tekstens historiebrug.
• Der skal inddrages historiske kilder i besvarelsen.
Indledning
Danmark i 1800-tallet var et land med mange store omvæltninger, og herunder har jeg i denne opgave valgt at beskæftige mig nationalismens udvikling i denne tid, hvor jeg tager udgangspunkt i den nationalliberale bevægelse.
Men hvad handlede denne bevægelse om, og hvorfor opstod den? Jeg vil analysere 2 digte, og sige noget om, hvordan deres nationalromantiske træk kom til udtryk og hvor vigtig en del nationalromantikken var for den danske befolkning.
Det var jo en tid, hvor danskerne havde allermest brug for hinanden. Disse digte er især vigtige for danskerne, da de er med til at genfinde den danske identitet.
Indholdsfortegnelse
Resume 1
Indledning 3
1: Nationalismens udvikling 4
1.1 Hvad er nationalisme? 4
1.2 Napoleonskrigene 4
1.3 Kritikken af det enevældige system 5
1.4 Kongen mistede bøndernes støtte 5
1.5 ”Danmark til Ejderen” 6
1.6 Enevælden falder 6
1.7 Delkonklusion 7
2: Analyse og fortolkning af digte 7
2.1 H. C. Andersens ”I Danmark er jeg født” 8
2.2 Adam Oehlenschlägers ”Der er et yndigt land” 9
2.3 Perspektivering til Natasjas ”Giv mig Danmark tilbage” 10
2.4 Delkonklusion 11
3: Konklusion 11
Bibliografi 12
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Veluddannede borgere begyndte i løbet af 1830’erne at kritisere det enevældige system, hvor alt samfundets magt jo var samlet hos kongen.
Borgerne var påvirket af liberale ideer om en fri forfatning, frihedsrettigheder for individet og så ville de selvfølgelig have en mere demokratisk styreform.
De krævede at politiske beslutninger skulle træffes sammen i åbenhed med folkets indflydelse i stedet for af fyrsten og hans mænd, bag de lukkede døre.
Senere hen kom det nationale aspekt til udtryk, som var en folkelig kraft. Borgerne mente, at en nation burde være kendetegnet ved dens folk, og at det var folket, som skulle have magten frem for en fyrste eller en konge, der arvede sine privilegier.
Desuden mente man også, at staten og nationen skulle have samme udstrækning. Borgerne blev delvist inspireret af revolutionerne i Frankrig4.
Revolutionerne byggede også i større eller mindre grad på de her liberale ideer, hvor borgerne skulle have magten i samfundet og fri forfatning.
---
I slutningen af 1700-tallet var der blevet gennemført en række landboreformer af den daværende kronprins, Frederik d. 6 (1768-1839).
Reformerne sikrede bønderne bedre levevilkår og gjorde dem til frie borgere5. Dermed betød det, at bønderne jo havde en stor respekt og udviste meget loyalitet til den enevældige konge.
Men efterhånden som tiden gik, blev bønderne mere og mere kritiske. Der kom b.la. en krise i landbruget i 1818 til 1828, og det var med til at gøre bønderne mere kritiske overfor den enevældige styreform6.
Det var især omkring denne tid i 1830’erne, at det nationale spørgsmål begyndte at spille en stor rolle i denne liberale bevægelse. Dette kan også ses på den danske avis, ”Fædrelandet”, som var et nationalliberalistisk oppositionsblad7.
En af de førende skikkelser for denne bevægelse, var Orla Lehmann (1810-1870). Han voksede op i et tysktalende hjem og gik på en tysk skole. Til trods for det var han en dansk jurist og politiker.
Allerede tidligt i hans liv viste han, at han var en fremragende taler. I 1841 holdt han en tale, der blev kaldt ”Falstertalen”.
Han talte mod enevælden til en forsamling af bønder, hvor han især gik til angreb på bondens nedarvede loyalitet over for den enevældige kongemagt.
Han udtalte, at bønderne skulle finde forbundsfæller med de liberale og ikke hos den enevældige kongemagt.
Han argumenterede for, hvor meget de kunne vinde, hvis de var villige til at støtte den frie forfatning.
Efter talen blev han idømt 3 måneders fængsel, da han havde skabt ”had og misnøje” mod den danske forfatning med sin tale8. Men denne fængselsstraf bidrog dog kun til, at han blev mere populær.
Skriv et svar