Indledning
Menneskets frie vilje til at styrer kloden, kan tage stor overhånd i forbindelse med at urbanisering tager en stigende fart. Hvornår går grænsen for at menneskets syn på industrialisering, og udvikling tager overmagt?
Efter dampmaskinen blev opfundet skete der en drastisk udvikling i den industrielle revolution. flere og flere flyttede ind i byen for at få arbejde i fabrikker.
I Martin Andersen Nexøs novelle Murene havde skomageren, ved navn Blank flyttet til udkanten af byen, for at komme tættere på naturen.
Rundt om boligen blev der bygget flere og flere store lange mure og nyere moderne bygninger, som tog Blank´s værdiger.
”Der var ingen klang i brandmuren, og Blank holdt op med at synge; han fløjted af og til endnu - for at rense luften! Men som årene gik, tog den ensformige grå murflade farver af fugt og skygge…” (l. 46, s. 2).
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Sproget i Murene er realistisk. Forfatteren benytter sig ofte af billedsprog, der vil gøre historien ”levende”. Under billedsprog gør han især brug af en masse metaforer som ” store fluer krøb hen over den og gjorde den levende, travle bænkebidere og et og andet tusindben.”
dette beskriver hvordan murerne ser ud i et ”levende” perspektiv. det giver et billede om at disse murer gør det meget mørkt og uhyggeligt, da de dækker for alt sollys.
Udover det bliver der også brugt en metafor om Grossereren ”du er blevet for oppustet - du bulner ud, du - og de andre får ikke vejret. Og nu stikker jeg hul på dig, - så vejret kan slippe ud -” (l.132, s. 3).
Det der skal menes, er at når han stikker Grossereren, så vil alle hans murer og bygninger også forsvinde, da Grossereren bliver tykkere og tykkere jo flere han bygger.
Skriv et svar