Indholdsfortegnelse
Motown Fra Drøm Til Virkelighed
Analyse Af Temptations Cloud Nine Fra 1969, Skrevet Og Produceret Af Norman Whitfield
Kilde
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I 1950'erne, mens Barry Gordy arbejdede ved samlebåndet på Ford-bilfabrikken, spirede en drøm i hans sind. En drøm om at skabe sin egen musikalske fabrik, en "hit-fabrik," som kunne lave musik på samme måde som Ford lavede biler.
Samtidig med sit arbejde på Ford-fabrikken begyndte Gordy at udforske sangskrivning. Han leverede flere hits til den fremtrædende soulsanger fra dengang, Jackie Wilson.
Dog var musikbranchen dengang ung og ny, og der var ikke mange penge i at skrive sange. Dengang modtog man kun en engangsbetaling pr. sang, i modsætning til i dag, hvor sangskrivere får royalties hver gang en sang bliver spillet på radioen.
Men Gordy besad en skarp forretningsforståelse. Han var overbevist om, at der lå penge i pladeindustrien, specielt hvis han udgav sine egne produktioner.
Et skelsættende møde i 1957 med doo-wop-gruppen The Miracles, hvor Smokey Robinson var leadsanger, viste sig at være det afgørende øjeblik, der satte fut i Barry Gordys drøm om at grundlægge sit eget pladeselskab.
I 1960, på opfordring af Smokey Robinson, grundlagde Gordy sit eget pladeselskab med en startkapital på 800$. Han navngav det Motown, en forkortelse af "Motor Town," da Detroit var kendt som på grund af sine mange bilfabrikker.
Gordy og Robinson samarbejdede om nummeret "Shop Around" til The Miracles, som blev Motowns første kæmpesucces med et salg på en million plader. Nu havde Gordy kapital til at købe et hus i Detroit, som han kaldte The Hitsville.
Han investerede i kostbart studieudstyr, herunder en 3-spors båndoptager. Gordy samlede også et dygtigt hold af lokale musikere, kendt som The Funk Brothers, der blev faste studiemusikere til rådighed 24 timer i døgnet.
Gordy etablerede forbindelse til de lokale sangskrivere Holland/Dozier/Holland, der leverede hits på stribe til hans nye kunstnere.
Ved at indgå kontrakter med lokale, unge og uafprøvede talenter som Marvin Gaye, The Temptations, The Marvelettes, Primettes (senere kendt som The Supremes) og Gladys Knight and the Pips, kunne Gordy forme deres karrierer med fuld kontrol.
Motown guidede dem gennem forskellige faser i selskabet - sangskrivning, produktion, koreografi, turnéplanlægning og en velorkestreret markedsføringsmaskine med stærke forbindelser til radiostationerne.
Skriv et svar