Mordet på Halland

Indledning
Gennem en distanceret fortællerstil tager Pia Juul os med på en rejse gennem hendes roman "Mordet på Halland", der indeholder elementer af krimi.

Selvom der begås et mord, er det hovedpersonen, Bess, der er i fokus. Hendes liv er på vej mod en form for stilstand, og temaer som valg, længsel, sorg og identitetskrise udfoldes.

En gennemgående tendens til uklarhed efterlader løse ender, og spørgsmålet er, om de vil blive bundet sammen.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I "Mordet på Halland" er det ikke kun passager med tvetydig sprogbrug, der er karakteristiske. Der optræder også gentagne beskrivelser af fjorden i næsten poetiske vendinger.

Et eksempel på dette kan findes på side 68, linje 1-3: ”Jeg stod i spadseregangen og så ud over fjorden. Lindene var sprunget ud, lyset flimrede under dem.

Aftenlyset legede over det glidende vand og spillede på krusningerne” Denne passage i "Mordet på Halland" er ligesom det uklare sprog med til at skabe en stemning, men her virker det mere afbalanceret og harmonisk.

Der opstår dermed en kontrast mellem de harmoniske beskrivelser og de uklare og ubeslutsomme passager i romanen. Man kan argumentere for, at Bess' beskrivelser af søen afspejler hendes sindstilstand.

På side 40 fortæller hun faktisk, at fjorden var blank og blågrå, men visse steder glitrede den. Det var som om, hun ikke var ked af det. Der opstår en kontrast, da hendes tvivl og beskrivelser af søen går hånd i hånd.

Sammenfattende er det kendetegnende for romanen, at læseren ikke helt ved, hvilket ben man skal stå på, da teksten både er præget af ubeslutsomhed og uklarhed samt i andre tilfælde fører en mere harmonisk og afbalanceret stil.

Bess vælger at forlade sit første ægteskab. Hun skiller sig fra sin første mand, Troels, på trods af at der ikke var nogen fejl i ægteskabet.

Sammen med Troels har de datteren Abby, som hun ikke har set i ti år. Dette er konsekvensen af det valg, hun traf tidligere i sit liv.

Det kommer blandt andet til udtryk, når hun siger på side 108 og 109, at hun har sørget over Abby i ti år, selvom hun ikke engang var død, og at hun selv havde slået hende ihjel.

Hun fortæller dermed, at det er hendes egen skyld, og at det valg, hun traf dengang, betød, at hun ikke kunne se sin datter.

I begyndelsen af kapitel 27 fremgår det, at Bess ikke har fortalt sin mor, hvornår Hallands begravelse finder sted. Hun formoder, at hendes mor er fornærmet, og det er grunden til, at moren kun kontakter Abby, da Bess' morfar dør.