Indledning
Nogle gange kan man undre sig over om, alt det vi ikke siger ligeud egentlig forhindres af frygt. Måske er det stilheden der snakker, når de rigtige ord ikke kan bruges.

Såfremt man ikke kan finde ordene, vil stilhedens tilstedeværelse være nok til at fylde et helt rum, af mørke ufuldkommene sætninger.

Modsat kan det at sige tingene ligeud, enten sætte gang i uorden eller indre ro. Måske kan man overkomme de dybeste usikkerheder og få en følelse af ro, hvis man ser bort fra konsekvensen og udfaldet af at sige tingene ligeud.

Dette giver novellen Mørket mellem os skrevet af Jens Blendstrup og spillefilmen Adam & Eva instrueret af Måns Herngren og Hannes Holm, et godt bud på.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Dette får Niels til at åbne op, og fortælle hende om hans største frygt – at han frygter at miste hende i mørket.

Dette bekræfter at det ikke kun er Nina der besidder nogle usikkerheder, det gør Niels også. Hans måde at håndtere denne frygt og usikkerhed på er, at han igennem flere år har lavet nogle lyskasser, som han tænder for at han ikke mister hende til mørket.

”Det er lyskasser. Jeg kalder dem »Nina-vær-tydelig- kasser«. Det er sådan nogle kasser med et batteri og noget sølvpapir og så en pære, til at inddæmme mørket, du ved.

Altså̊ hvis det kommer for massivt, og jeg ikke kan se dig.” (s.5, l. 184-186) Niels takler sin indre frygt for at miste Nina, hvilket får hende til at græde. Til dels fordi hun har været uvidende om denne romantiske gestus, som Niels har skjult for hende.

Nina og Niels har det tilfælles, at de tvivler på den andens kærlighed, selvom de har været i et forhold i mindst otte år, og har børn. ”Han havde aldrig kendt en kvinde, der ville så meget. Så kom det til ham.

Den underlige tanke han havde haft, siden han så det for første gang for små otte år siden.” (s.4, l30-132) Der er en usagt frygt i dem hver især, der ligger dybt i mørket.

Deres frygt forbindes med nogle ret seriøse og svære emner i livet. For at få disse mørke tanker til at forsvinde, bringer de dem i lyset, på en sund måde.

Hvilket også repræsenterer en sund måde at takle skræmmende emner i livet på. De prøver ihærdigt at forklare, at uden deres kærlighed giver livet ikke mening.

Dette har gjort at de er ængstelige for at miste hinanden, denne angst har de gået med meget længe, hvilket også kan være forhindrende i at finde en indre ro. Dette beskriver Niels som at miste sig selv.

”Jeg var rædselsslagen! Jeg kan huske, jeg tænkte, hvis hun er borte, så er jeg her måske heller ikke. Eller hvis hun er væk, så kan jeg heller ikke findes.” (s.4, l.157-159)

Novellens budskab er ret tydelig for læseren, da det er nemt at afspejle sig selv i parret – især hvis man har været så smask forelsket, at man er skræmt fra vid og sans, for at miste sin anden halvdel.