Indledning
Karakteristisk for det moderne gennembrud var en ny tilstedeforståelse, naturalismen. I Naturalismen bortfalder man tanken om, at mennesket er lavet af gud.

Samtidens forfattere, under naturalismen mener i stedet, at mennesket er på lige fod med dyrene, der er styret af drifter, arv og miljø - ikke af menneskeskabte normer og ideer.

Af denne årsag bliver b.la. sædelighedsfejden sat op til debat. I samtiden, var det ikke unormalt, at kvinder skulle afvente seksuelle erfaringer og havde på adskillige områder ikke de samme rettigheder som mænd.

Samtidens forfattere, som f.eks. Victoria Bennedictsson & Georges Brande ønskede derfor at beskrive den uretfærdighed & magtmisbrug, der var mellem kønnene.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I fortællingen, fortæller ”Nina” om sit liv som kvinde, til en lyttende, stille mand. Det skal derfor forstås, at stemmen

der kommer fra mørket, er Nina, der beretter om et forfejlet kvindeliv. Allerede i strofe 8: "Min fader hadede ikke Kvinderne”, kan man antyde, hvad forfatterinden har på hjerte.

Nina blev aldrig accepteret af sin fader som pige. I den første del af selvanalysen, bliver det klart, at Nina er igennem hendes liv, er blevet klemt mellem to polariteter: maskulinitet & femininitet, eller ’godt’ & ’ondt’. Dette tydeliggøres især i strofe 18.

”Fra jeg var seks eller otte Aar, begyndte vi at spille vor Komedie sammen – en Børnekomedie; nemlig, at jeg var, hvad han ønskede mig at være: en Dreng.

Jeg red med ham paa min egen lille Hest, jeg antog Drengemanerer og lærte at fløjte; jeg øvede mine Legemskræfter, ja jeg bandede saa smaat, for at behage ham.".

Igennem hendes liv bliver der draget flere og flere negative konnotationer til det at være kvinde og det er noget, som vi bliver repræsenteret for gentagende gange i fortællingen.