Indledning
Jernbanesabotagen i Danmark udgjorde blot en fragmenteret aspekt af den omfattende indsats, som det danske folk udførte som en protest imod besættelsen.
Dette arbejde var dog langt mere dybdegående, og i løbet af krigsårene involverede det også samarbejde med udenlandske organisationer.
I denne opgave søger jeg at besvare to centrale spørgsmål: Hvad var modstandsbevægelsens mål med jernbanesabotagen? Og formåede de reelt at opnå de ønskede resultater?
Indholdsfortegnelse
Indledning:
Baggrund og formål:
1. De Danske Jernbaners betydning for tyskerne:
A) Alle former for trafik i Danmark
B) Enkelttransporter:
B) Hele tog til og fra Tyskland:
2. Modstandsbevægelsens formål med sabotagen:
Omfang:
Midler og metode:
Et eksempel på en jernbaneaktion
Organisation:
- Jens Toldstrup:
- SOE[1]:
Aage Trommer vs. Jørgen Kieler.
Konklusion:
Litteraturliste:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Omfang:
Den første succesfulde sabotageaktion fandt sted natten mellem den 6. og 7. september 1942, hvor KOPA-gruppen afsporede et tog på strækningen mellem Espergærde og Snekkersten.
Dette var dog det andet forsøg på samme strækning; det første forsøg blev gjort den 1. september samme år, men det mislykkedes.
Det er bemærkelsesværdigt, at det var kommunisterne, der stod bag disse forsøg, da det første forsøg blev udført på en vigtig dag - nemlig årsdagen for krigens begyndelse. Den anden gang valgte de at markere årsdagen for oktoberrevolutionen i Rusland.
Denne gang lykkedes det sabotørerne at løsne den ene skinnestreng i det sydgående spor og bøje den ind mod midten, hvilket resulterede i afsporingen af et tysk særtog bestående af et lokomotiv og tre godsvogne.
Sammenlignet med 1941 fandt der i 1942 en 6-7-dobling sted af sabotagen, og denne udvikling fortsatte i 1943. Alene i de tre første måneder af 1943 blev der udført lige så mange sabotagehandlinger som i hele 1942.
Hovedparten af sabotagen mod jernbanerne blev udført i Jylland. Det skønnes, at der i perioden fra 1942 til 1945 blev gennemført ikke mindre end 1500 aktioner imod de danske jernbaner.
---
Et eksempel på en jernbaneaktion:
I sin disputats har AT anvendt en fortælling fra Peer Holm til at beskrive den tekniske udførelse af sabotage af en jernbanelinje.
Ifølge Peer Holm skulle en enkelt mand tage risikoen med at snige sig fra gruppens skjulested til banen, hvis vejene var bevogtede.
Han skulle medbringe bomber og en maskinpistol og forsigtigt passere vagtposterne for at nå et aftalt mødested i marken. De andre medlemmer af gruppen kunne derefter cykle eller gå til stedet uden at bære noget ulovligt.
Ved mødestedet delte de sig op i to hold, hvor hvert hold skulle placere bomber under skinnerne. Ved hjælp af en tidsindstillet mekanisme kunne bomberne indstilles til at eksplodere nogle timer efter placeringen.
Skriv et svar