Modebranchen | Afsætning

Indholdsfortegnelse
Opgave 1: Redegør for det danske marked for modetøj.
Opgave 2: Analyser baggrunden for udviklingen i markedet for modetøj i Danmark.
Opgave 3: Analyser konkurrencesituationen i modebranchen.
Opgave 4: Diskuter kort følgende udsagn:

Opgave 5: Identificer en væsentlig udfordring for Bestseller A/S og diskuter mulige løsninger

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Eksterne forhold (fx klimadebatten) kommer til at påvirke modetøjsbranchen: Disse tider med Covid-19 og klimadebatten bliver modebranchen påvirket rigtig meget.

På grund af covid-19 køber folk ikke nær så meget tøj. Forbrugeren fokusere kun på de vigtigste indkøb, og tænker ikke, så meget på, at dække deres tøjbehov. Covid-19 har kun påvirket modebranchen negativt.

Klimadebatten kan både påvirke modetøjsbranchen negativ, men også meget positivt. Virksomhederne skal fokusere på, at holde udlændingen af Co2 ved produktion af tøj nede. Virksomhederne kan virkelig forbedre deres image ved, at omstille deres produktion til en mere klimavenlig metode.

Det kan påvirke en modetøjsbranchen negativt ved, at virksomhedernes produktion bliver dyrere. Det har den effekt, at tøjet ender oppe i en anden prisklasse, som nogle forbrugere ikke har råd til. Det resulterer meget sandsynligt i, at tøjet ender med, at blive solgt på udslag og derved får virksomhederne ikke deres ønskede indtjening.

Beslutningsprocessen er lang ved køb af modetøj: Når man skal afgøre om det er en lang beslutningsprocesses for forbrugeren, at købe modetøj skal man starte med, at kigge på, hvilket behov forbrugeren gerne vil have opfyldt. Her er det centralt, at bruge Maslows behovspyramide.

Maslows behovspyramide består af 5 lag. Fysoligiske behov, behov for tryghed og sikkerhed, sociale behov, egobehov og selvrealiseringsbehov.

Når en forbruger køber modetøj er det for, at opfylde egobehovet. Egobehovet handler om, at mennesket har brug for anerkendelse og respekt.

Det kan man få ved, at gå i det tøj der er på mode. Ved beslutningen om, at køb af modetøj skal man også have fokus på hvilket købsmotiv forbrugeren har.

Ved køb af modetøj er det oftest det sociale købsmotiv, som er i fokus. Der er 4 slags sociale købsmotiver. Snob(at købe anderledes), bandwagon(at købe, som andre), veblen(at købe dyrt) og thrifty(at købe billigt).

Forbrugernes købstype er spiller også en rolle om det er lang beslutning, at købe modetøj. Oftest burger man købsmotiverne til at beslutte, hvilken form for køb det er. Ser forbrugeren et billigt
stykke tøj, som ser godt ud, ville man kategorisere det, som et impulskøb.

Ser forbrugeren et dyrt stykke tøj, ville det kategoriseres, som et overvejelseskøb. Modetøj er normalt lidt dyrere end normalt tøj. Derfor bliver det et overvejelseskøb, og det gør beslutningsprocessen lang.