Indledning
Romanen er skrevet af Stine Pilgaard, det er en moderne romanen fordi den er skrevet i 2012. Det kan godt være en autofiktive romanen fordi, hun selv er 37 år.

Hendes mor snakker om hendes 60-års fødselsdag, og for 9 år siden var Stine 28 år og hendes mor alder passer godet på den gennemsnitlig dansker fød alder.

Min mor siger handler om en pige der taler i telefon med hendes mor om, hvordan hun kommer frem til morens sommerhus. Hovedpersonen er pigen som vi ikke får et navne på, men hun gider ikke at tage op i det sommerhus der ligger i Amtoft.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
`` Nu siger hun at jeg faktisk talte fuldstændig rent allerede da jeg var halvandet. At jeg ikke kunne gå før jeg var næsten tre år, var en anden side af sagen.

Lidt pinligt i mødre gruppen, men man elsker jo sine børn uanset hvordan de er, siger min mor. Sundhedsplejersken havde aldrig før set et mindre motorisk barn, siger hun.

På et tidspunkt havde hun næsten troet at jeg var udviklingshæmmet. ´´ Det er svært at lægge den tredelt opbygning ned over testen fordi, det er en del af romanen og ikke det hele.

Begyndelse: er fra linje 1 til 40. Fordi her for vi en ide om, hvem der er med og hvad det handler om. Midte: er fra 41 til 110.

Her hører vi om de interne forhold, og hvad hvilken problemstilling der ligger forud. Slutning: er fra 111 til 151. Her for vi en afslutning på problemstilling, hvor der er både en Happy end og unhappy end.

Det ender man at pigen og moren for opbygget et stæk forhold mellem hinden og moren. Moren åbner vinduet og tænder emhætten og siger til pigen at hun bare kan ryge indenfor.

Men den unhappy end og det kan også ses i og med, at pigen siger at hun hader når mennesker forsvinder ud af hendes liv.

Det er en jeg-fortæller der bliver brugt. Fortællerne er meget pålidelige for men tror virkelig, at det er skavet efter en virkelig hændelse.

Der bliver brugt indre synsvinkel fordi hun bruger meget JEG i teksten. Her ser vi begivenhederne fra pigen selv, og vi har adgang til personens indre.

Det sproglige billede kommer virkeligt meget frem fordi, der bliver nævnet forskellig rigtig personer som Alber -

Tine Bryld: Vært i radioprogram for unge, hvor hun rådgav dem om deres problemer. Men jeg ville ikke sige at det har en væsentlig betydning i teksten.

Under fortællemåde bliver der brugt mest diologer. Det kan man se i staten hvor moren og pigen snakker i telefon, og hvor faren og pigen spiller 500 ved bordet.

Det er ordvalg der er i teksten, er meget dagligdags sprog. Telefonsamtalen er næsten, som en normale samtale folk selv vil have.