• Dansk
  • Uddannelse: HHX
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 1496

Indledning
Had er et stort ord. Det at prøve på at finde sin eksistens i verden med mening, kan være en svær ting.

Også for jeg-fortælleren, som prøver med at læse Camus, en fransk eksistentialistisk forfatter, eller med forslag om at få børn.

I romanen ”Min mor siger”, præsentere forfatteren Stine Pilgaard, en hovedperson som er jeg fortælleren, der har et stort had til livet.

En ulykkelig dreng, der ikke tror på den eneste ene også selvom hun har en kæreste, at hun er nødsaget til at ryge og er typen der beregning potentielle partnere hun kunne finde sammen med, hvis man også tæller araberen med.

Hendes forældre er skilt og er to vidt forskellige mennesker, i hvert fald med humøret. En person der også bliver præsenteret, er mor. Moren til hovedpersonen, er en glad kvinde der er munter og glad. Hun har lige købt sommerhus i Amtoft.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
”Had er et stærkt ord, siger min mor” er en sætning der bliver anvendt to gange i uddraget. Ordet had i sig selv, en følelse i kroppen og derfor kan defineres på mange måder.

Jeg-fortælleren havde en kæreste som med tiden, har forladt hende, og hun sidder nu fast, og ved ikke hvad hun skal stille op med livet.

Man kan næsten regne ud, at jeg-fortælleren er omkring de femogtyve år gammel, i det hendes mor fylder 60 år om ti en halv måned.

Hendes kæreste er ti år ældre end hende, og dermed er omkring de femogtredive år gammel. I det første stykke af uddraget står der, at hun er beslægtet med søhesten.

Søhesten er et symbol på liv og fødsel. I det at søhesten lever for at få børn, og dør efter at have lagt æg.

Her symbolisere jeg-fortælleren at hun skal leve for at få børn og idet, at hun er ved at blive ældre, kan hendes æg gå hen og blive for gamle.

Og måske gider hovedpersonen slet ikke at have børn, og derfor at hendes mor også antager at hun ikke er klar til det endnu, og derfor at hendes eks-kæreste ikke ville være i et forhold med hende mere, fordi hun også bliver ældre dag for dag.

Her gives også et billedsprog i det at hun er en søhest, men i søhestenes verden, kan hunnerne og hannerne få børn og dermed ikke er nær så afhængige til hinanden.

Så eksen kan forestille at være den søhest, som lever for at få børn, men jeg-fortælleren ikke vil have det.