Indholdsfortegnelse
I et forsøg anvendes gærceller til at producere bioethanol. I excelfilen (Data til bioethanolforsøg.xlsx) findes data fra et forsøg hvor der anvendes to forskellige vækstmedier (vækstmedie 1 og vækstmedie 2) til produktionen.
- Afbild resultaterne fra forsøget.
- Analyser resultaterne i den udarbejdede graf.
- Forklar ud fra videoen hvordan næringsmediet fremstilles.

Til begge vækstmedier (både 1 og 2) er der tilsat en nitrogenkilde (trypton). Forklar hvorfor en N-kilde er vigtig for gærcellernes vækst og dermed for produktionen af bioethanol.

Diskuter hvordan forskellige faktorer (både abiotiske og biotiske) kan påvirke bioethanolproduktionen.

Der blev kun målt på ethanolkoncentrationen under forsøget. Giv forslag til hvordan antallet af gærceller ville kunne følges gennem forsøget.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I et forsøg anvendes gærceller til at producere bioethanol. I excelfilen (Data til bioethanolforsøg.xlsx) findes data fra et forsøg hvor der anvendes to forskellige vækstmedier (vækstmedie 1 og vækstmedie 2) til produktionen.

Afbild resultaterne fra forsøget.
Graf 1 er tegnet ud fra det givne data og viser væksten af bioethanol målt i g/L.

Væksten er afbildet som funktion af tiden målt i timer og vækstkurven synliggør derfor hvordan de to næringsmedier påvirker væksten af bioethanol over tiden, som har enheden timer.

Analyser resultaterne i den udarbejdede graf.
Gærcellerne i forsøgsopstillingen anvender næringsmediet i deres gæringsproces til at danne ATP (adinintriphosfat).

Under dannelsen af ATP sker dog også en dannelse af restproduktet bioethanol. Dannelse af restproduktet sker, da gærcellerne under anaerobe (iltfattige) forhold ikke kan nedbryde henholdsvis nærringsmedie 1 og 2 fuldstændigt.

Der sker derfor en ufuldstændig nedbrydning, hvilket medfører dannelsen af det organiske restprodukt - bioethanol.

Gærceller kan danne ATP ved to biokemiske processer - under iltfattige og iltrige forhold, hvilket gør den til en fakultativ aerob mikroorganisme.

Hvis dannelsen af ATP forgår under aerobe forhold, kaldes processen respiration og hvis det forgår under anaerobe forhold, kaldes processen en gæringsproces.

Ved respirationen bliver nærringsmediet nedbrudt fuldstændigt og der fås derfor en langt større mængde ATP end hvis processen forgår under anaerobe forhold (gæringsprocessen).

Da nærringsmediet ikke bliver nedbrudt fuldstændigt i gæringsprocessen, dannes kun en lille mængde ATP.

Da bioethanol, som beskrevet, er et restprodukt i gærcellens gæring, øges mængden af bioethanol i takt med væksten af gærceller.

Der er derfor muligt at sammenligne gærcellernes vækst med grafen, som viser væksten af bioethanol.

Det ses tydeligt hvordan gærcellens vækst følger den generelle vækstkurve for encellede mikroorganismer.

Begge kurver starter i den karakteristiske nølefase, hvor selve celleantallet ikke øges, da de tilpasser sig til vækstmediet.

Der kan værre forskel i længden af nølefasen, da der eventuelt skal produceres nye enzymer, der gør mikroorganismen i stand til at udnytte næringsmediet.

Da der kun er en lille forskel i længden af nølefasen i henholdsvis vækstmedie 1 og 2, skyldes det dermed at cellerne har haft de samme vækstbetingelser i

Figur 1: Vækstkurve for encellede mikroorganismer
forhenværende vækstmedie. Sagt på anden vis tilpasser mikroorganismen så det nye medium i denne fase.