Lyrik | ANalyse

Indledning
Lyrik er én af de tre hovedgenrer i den antikke græske litteratur. De to andre er epik og drama. Lyrik kan beskrives som nogenlunde kortfattet, ikke-fortællende digtning på vers.

Lyrikken kan skildre de følelser, sanseindtryk, tanker og stemninger, som man kan have længtes efter eller helt simpelt: Få os ud i et andet univers. Lyrik kan få en til at læse kort, men tænke langt og reflektere over diverse ting.

Kan denne esoteriske korte form virkelig få en ud i et andet univers og hvordan kan digtere gøre brug af lyriske virkemidler så de fanger læseren? Har det en vigtig betydning?

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Thomsen benytter sig også af Kiasme og det gør han allerede i starten af digtet, hvor kødet er det ord han slutter med i vers 1 og starter med i vers 2. Her har “kødet” ikke samme effekt, som første gang man læser det.

Kødet kan være et symbol for huden og det ydre på et individ. Digtets navn Tilgiv at jeg ser dine knogler før kødet kan indikere to ting.

Thomsen kan mene, at han ser det indre(knogler) før det ydre(kødet) eller at blikket først ser knoglerne, som ellers først døden ligger blot, før de ser skønheden selv, som er det mest naturlige at øjnene ser.

“Knogle” kan nemlig være et symbol for dødeligheden, da knoglerne er det eneste tilbage af mennesket, når det er dødt. Han siger dog, at man ser “kødet før kjolen” (vers 2), hvilket kan indikere at jeget ser verdenen på en meget særpræget og idealistisk måde.

Kjolen kan være et symbol for det feminine og skønheden i sig selv, derfor kan det pege i retning af at jeget lever i sin egen groteske verden.

Jeget ser det, der er levende, og det minder ham om døden, mens det, der er dødt, minder ham om livet. Jeg fortolker det os til, at det kan handle om begær og lysten til kærlighed fra det kvindelige køn.

Huden betegnes som et sanseorgan, fordi den registrerer den berøring som udløses af begæret. Efter nacismen og fascismen fik kropsdyrkelsen en hel ny betydning. Kroppen blev et magtinstrument og symbol på styrke. Så han fokuserer også på kropsmodernismen i hans digt.

Han sætter også naturen og det urbane op mod hinanden: “Vinden”, ”Træerne”, “Højhuse”, og “Kraner”. Jeg fortolker det til, at han viser en udvikling i samfundet. Thomsen fortæller om livets udvikling ved at sætte de to modsætninger op mod hinanden.

Digtet har også indrykninger og opbrud i sætningerne, hvilket tyder på at Thomsen vil have os til at reflektere over de ting som står i indrykning og opbrud, som fx.

“Er træerne” (Vers 9) og “Snoede sneglehuse”. Et træ og sneglehus er meget prosaisk, hvilket får sat fuld gang i fortolkningen hvis det ikke passer i sætningen.