• Dansk
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 12 tal
  • Ord: 1567

Indledning
En spæd, insisterende kilde af vand. Gasfyldt magma. Den ydmyge, forhadte mælkebøtte, undervurderet i styrke og vilje. Alle bryder de gang på gang jord og sten med nær-ustoppelige kræfter.

Det er sket før menneskets tilblivelse og vil fortsætte efter os - for naturen vil frem. Naturen vil leve. Mennesket ligger asfalt, men mælkebøtten bryder den, og også i haver ligger mennesket på hænder og fødder for at rive pælerod efter pælerod op, men mælkebøtten skyder stadigt. En pestilens.

De grønne rosetter, de gule, tungeformede blomster og de saftfyldte stængler er dog også et emne for leg, skønhed og naturbeundring.

Megen tid har børnefødder brugt på at traske plæner rundt i jagten på de høvlformede blade - til enorm glæde for kaniner derhjemme.

Mange frø har dalet med små faldskærme og landet på dit tøj og i dit hår, som snefnug på en vinterdag. Mange blomsterfletkranse har pyntet på om små hoveder, som strålerne om solen.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Der er ikke en umiddelbar sammenhæng med hverken stavelserne i versene, eller hvilke vers der er indrykket. Heller ikke de traditionelle enderim er til at finde i digtet.

Alligevel er der en sammenhæng i den ellers kaotiske komposition. ”mælkeskærme, én kæreste, to kærester, tre kærester, / og væk med vinden, / mælk fra sukkermørket, / mælk som frost i spindelvæv i lave tætte hække, / nætternes usynligt lysende mælk, / en himmel tung af mælk,” (v. 3-8).

Gennem hele digtet er der gentagelser af ordet mælk, og der er assonans, da digtet er gennemsyret af vokalerne i, æ og y. Der er også flere eksempler på allitteration, deriblandt ”med mælkebøtternes mylder i græsset” (v. 13).

På trods af digtets vildskab, er der dermed en forbindelse mellem verselinjerne i assonansen. Derigennem finder digtet sammenhæng, hvor den ellers kaotiske form så bidrager til følelsen af, at digtet er en tankestrøm, en række associationer.

I en anden grøft har vi Mælkebøtten. En sang, der med fast versform og inddeling i tre regelmæssige strofer, hver med otte vers, har en helt anden ydre komposition.