Indholdsfortegnelse
Præsentation
Resumé
Gennemgang og fortolkning af stroferne
- 1 Strofe
- 2 strofe
- 3 strofe
- 4 strofe
Hensigt
Stilistiske virkemidler
Ordvalg
Billedsprog
Tema
Jeg´et
Rummet
Omverden
Perspektivering
Sammenligning af digtet ”Credo” og billedet ”Ørnens ret”
Budskab
Litteraturliste
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Præsentation:
Erik Knudsen så første gang dagens lys den 27. marts 1922. Hans talent som digter fik sin store udfoldelse med værket "Blomsten og sværdet" i 1949, og denne samling af digte blev efterfulgt af "Brændpunkt" i 1953.
Selvom hans oprindelige erhverv var som lærer, fandt han sin sande lidenskab i digtekunsten. Han var ikke blot en dygtig digter, men også politisk engageret og deltog hyppigt som taler ved demonstrationer og foredragsholder.
Et af Erik Knudsens værker, nemlig digtet "Credo" fra 1949, udfolder hans dybe tanker og følelser.
Dette digt fremstår med en lyrisk tone, da det formidler menneskers oplevelser gennem personlige indtryk og udtrykker følelser, tanker og holdninger på en subjektiv måde.
I strofe 2, linje 17, formidler han: "Men ingen bøjer sig for at hjælpe, ingen vender sig for at se. De vandrer fremad, i takt, i takt, blinde som orme, døve som sten."
Denne passage maler et billede af ligegyldighed og en følelse af overvældende kontrol. Den afspejler en stemning, hvor individualiteten synes at være nedtonet, og hvor man føler sig som en lille brik i et større magtspil.
I perioden præget af heretica modernismen, satte han ord på sine tanker i digtet "Credo". Denne tid var kendetegnet ved en gruppe unge digtere, der i løbet af 1945-1950'erne samledes omkring tidsskriftet "Heretica".
Denne litterære strømning fokuserede på tiden efter krigen og den politiske frihed, der fulgte. Lyrikerne vender sig væk fra materialismen og i stedet retter deres opmærksomhed mod det individuelle menneske.
Digtet udforsker netop efterkrigstiden. Efter 1945 følte befolkningen sig ramt af kaos, usikkerhed, værdikrise og tomhed.
Disse følelser af kulde blev yderligere forstærket af frygten for fremtiden, da den kolde krig indførte nye trusler i form af atomvåben.
På trods af de mange udfordringer, der rystede hverdagen, spirrede der alligevel en vis optimisme blandt folket.
Efter at have levet under krigens trange kår, som rotter og mus, nærede folk håb om en fremtid med velstand og frem for alt verdensfred. Dette optimistiske synspunkt gav dem styrke til at se fremad.
I dette digt træder kontrasterne tydeligt frem mellem det gode og det onde, symboliseret af folket som repræsentant for det gode og Hitlers hær som inkarnationen af det onde.
Skriv et svar