Indledning
Kompetencer i fremstilling er vigtigt, fordi undervisningen i folkeskolen skal forberede eleverne til at være deltagende og tage medansvar i et demokratisk samfund (Undervisningsministeriet, 2019).
Det kræver blandt andet kompetencer i kommunikation og fremstilling for at kunne begå sig i samfundet.
Efter 6. klasse skal eleverne både kunne udtrykke sig kreativ og eksperimenterende gennem tekst, samt have viden om beskrivende og berettende fremstillingsformer. (Undervisningsministeriet, 2019).
Dette betyder, at elever skal have viden om tekster for at kunne fremstille tekster. Derfor bør litteratur- og skriveundervisning spille sammen, for at eleverne kan opnå kompetencer i fremstilling.
Læsning af litteratur og fremstilling hænger sammen (Kjertmann, 2007). Læsning af professionelles tekster lægger grundlag for opbygning af viden om genretræk, ord og grammatik hos eleverne.
Ved at læse tekster bliver elevernes bevidsthed om sprog og genre øget, og på den måde bliver deres egen fremstillingskompetencer også øget.
Derfor vil vi i denne DPE lave en lærerfaglig analyse af billedbogen “Erik” af Shaun Tan, for at udarbejde opgaver til et didaktisk design med fokus på at udvikle elevernes fremstillings kompetencer.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Metode
Analyse
Førlæsning
Gennemlæsning
Genlæsning
Fokuslæsning
Fortolkning
Didaktisk design
Undervisningsplan:
Opgave til redaktøren:
- Redaktør
Opgave til litteraturanmelderen:
- Litteraturanmelder
Opgave til korrekturlæseren:
- Korrekturlæser
Opgave til mediegrafikeren:
- Mediegrafiker
Opgave til journalisten:
- Journalist
Begrundelse og diskussion af valg af sprog i ovenstående opgaver
Litteraturliste
Læsestof
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I genlæsningen af “Erik” lægger vi særligt mærke til billedsemiotiken. Synsvinklen på alle billederne er fugleperspektiv. Nogle gange er synsvinklen meget tydeligt fugleperspektiv f.eks side 10.
Andre gange virker det til, at der er zoomet meget ind på Erik. Dette gør at fugleperspektivet ses mindre tydeligt, men man får alligevel en fornemmelse af at kigge en smule ned på Erik.
Billeder og tekst fortæller den samme historie, men billederne udfylder tekstens tommepladser og uddyber det underbetonet i teksten “Jeg tror nok, Erik nød de ture, vi tog på, men heller ikke det kunne være helt sikker på” (Tan, 2016, s. 12).
Med dette eksempel kan der argumenters for at billedbogen har både komplementerende og ekspanderende elementer.
Dog ligger billedbogen mere mod at være en komplementerende end en ekspanderende billedbog, da tekst og billeder for det meste komplementere hinanden og tilsammen skaber fortællingen i billedbogen.
Gennem billedbogens tekst sanses fortællingen gennem barnets synsvinkel. “For nogle år siden havde vi en udvekslingsstudent boende hos os” (Tan, 2016, s. 1). Dette er en del af teksten på den første side i bogen, og derfor er det denne sætning som åbner handlingen.
Derfor er det også denne persons synsvinkel læseren oplever fortællingen igennem. Personen som åbner fortællingen er barnet i familien, som udvekslingsstudenten skal bo hos.
Dette bliver blandt andet gjort tydeligt på ”Det må være noget kulturelt sagde mor” (Tan, 2016, s. 9). Da personen refererer til en af de andre i husstanden som mor underbygger det forståelsen af, at personen er barnet i familien.
Synsvinklen hos barnet bliver yderligere understøtte gennem redundansen mellem teksten og synsvinklen i billederne.
Synsvinklen i billederne er fugleperspektiv på Erik, og fordi Erik er meget mindre end barnet giver det indtryk af, at man ser Erik med barnets øjne. Derfor skaber tekst og billeder gennem redundans den samme synsvinkel fra den samme person.
Tekstens omverden er en realistisk verden med genstande som vi kender fra den ikke fiktive verden, f.eks. bestik, knapper og popcorn. Den fiktive verden sanses både gennem teksten og billederne.
Gennem teksten sanses verdenen gennem beskrivelser af personernes handlinger med overvejende brug af substantiver og verber. Gennem illustrationerne sanses verdenen gennem farver, tegnestilen og dynamikken i illustrationen.
Der er en høj grad af underbestemthed i billedbogens handling. Det kræver derfor en grundig nærlæsning af både billeder og tekst, for at kunne udfylde de tomme pladser da billedbogen er komplementær.
Nogle oplysninger om handlingen får læseren gennem billederne og andre gennem teksten. “Erik var heldigvis meget nysgerrig og stillede altid en masse spørgsmål” (Tan, 2016, s. 10).
I dette citat får man gennem teksten at vide at Erik stiller mange spørgsmål, men man får ikke at vide hvad han præcis spørger om.
Efter teksten kommer en række illustrationer med Erik, som undersøger forskellige ting. Derfor kan man danne inferens mellem teksten og illustrationerne og får på den måde at vide hvad Erik spørger om.
Det bliver ikke direkte fortalt hvor Erik kommer fra, eller hvorfor han ser anderledes ud. Der bliver heller fortalt hvorfor Erik lægger mærke til ting som værtsfamilien ikke lægger betydning i.
Ved at nærlæse og fortolke tekstens tomme pladser vil læseren kunne fortolke sig til svar på de spørgsmål, som opstår når man læser teksten. Derudover er der nogle fortielser i tekstens handling, da værtsfamilien ikke ved hvordan Erik har det og ikke spørger ham.
“Men nogle gange var jeg ikke så sikker på, om Erik virkelighed havde det godt. Han var så høflig, at jeg ikke tror, han ville have sagt det til os, hvis der var noget galt.” (Tan, 2016, s. 10).
Dette gør at de tomme pladser forstærkes, da man må gætte sig til hvordan Erik har det følelsesmæssigt.
Skriv et svar