Indledning
Teksten ”Livet kan ikke genbruges” er en kronik skrevet af bilmekaniker, Rikke Henriksen. Kronikken er udgivet af Politikken den 31. juli 2016.
Teksten er en personlig tekst, som handler om et emne, som er vigtigt for Rikke Henriksen. Rikke Henriksen giver udtryk for dette emne i en personlig stil, og inspirationen kommer fra mennesket hverdagsliv.
Dette emne har skabt en undren for Rikke Henriksen og det er dette hun belyser i sin augmenterende kronik.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Kronikkens rubrik lyder ”Livet kan ikke genbruges” og står skrevet med store, fede bogstaver. Der er et stort blikfang i rubrikken, og her ser man også Rikke Henriksens påstand.
Rubrikken stemmer godt overens med tekstens indhold, da hovedtemaet er, at livet netop ikke kan genbruges.
Under rubrikken et billede af Rikke Henriksen, dette gør hende mere troværdig som skribent, fordi hun sætter et billede af sig selv ind.
Manchetten er et uddrag for teksten, som man læser længere inde i kronikken igen, hvilket gør, at man som læser tænker over det en ekstra gang.
Rikke Henriksens påstand ”Livet kan ikke genbruges” bygger på, at mennesket kun har ét liv, og det kan altså ikke genbruges.
Derfor skal man som menneske tænke sig om, stoppe op og nyde udsigten. Hendes belæg for påstanden er det travle, prestigefyldte liv, der svæver over mennesket.
Vi rammer døden, hvis vi ikke tænker os om, og der kommer Rikke Henriksens påstand frem igen, for livet kan ikke genbruges.
Et andet belæg kunne også være hendes forestilling om, hvordan samfundet kunne se ud. Hun sætter det op imod den måde samfundet er i dag, og styrker herved sit belæg. Her er der tale om antitese i det, at hun sætter et modsætningspar op.
Samfundet i dag kontra (måske) fremtiden. ” Eller fremtiden? Det er vores valg. Vi kan sagtens flytte fokus fra vores fællesskabsforladte forventninger til forbrug og fremdrift som frihedsskabende. Men vi skal beslutte os for at gøre det. Det sker ikke af sig selv.”
Skriv et svar