Indledning
Ifølge Uffe Østergaard hænger dansk national identitet sammen med spørgsmålet om, hvad der er danskhed, og hvem der har legitimiteten til at definere den.

Danskhed handler om identitet og om, hvad der er dansk kultur og danske kerneværdier, men om det betyder, at man skal være født i Danmark eller være dansk statsborger for helt at forstå danskhed, står til stor diskussion.

Netop dette tema bringes op i udlændinge- og værdiordfører for dansk folkeparti Martin Henriksens debatindlæg.

I debatindlægget; danskhed er et eksistensvilkår, som er trykt i Berlingske d. 23. april 2019, udtrykker Martin Henriksen sin holdning til, hvorvidt det at være dansk først og fremmest er et eksistensvilkår.

Defineret af historien på godt og ondt, det danske sprog og den kultur, som åndeligt binder os sammen.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Kan det lade sig gøre at definere danskhed set fra et historisk perspektiv? Danskhedsbegrebets historie strækker sig helt tilbage til nationalromantikken i perioden fra 1700-tallet til midten af 1800-tallet.

Denne periode handlede i høj grad om at finde følelserne frem, for i denne periode havde Danmark oplevet en række nederlag, og der var derfor behov for at redefinere den danske kollektive identitet.

Dette gjorde man ved at kigge indad og fokusere på folket, kulturen og ikke mindst danskheden. En person med stor indflydelse på den danske identitet var N.F.S. Grundtvig. Med sine folkeviser og

salmer og sit syn på kirken og folket var han med til at skabe det nationale fællesskab med alle traditionerne, som vi kender det og dem i dag.

Med en stærk fornemmelse af, hvad der er dansk, er det forståeligt nok, at nogle såsom Martin Henriksen har svært ved at acceptere, at der kommer nye mennesker til, som ikke er danske fra barnsben af, og som har helt andre traditioner og levemåder, end dem vi kender her i Danmark.

Jeg kan godt se fra hans synspunkt, at det kan være et problem at lukke folk ind med et helt modsat værdigrundlag, end vi kender til.

Dog mener jeg, at det lige land, som vi kendetegner os selv ved, burde kunne være i stand til at leve med disse mennesker og dele vores privileger med dem.

Martin Henriksen siger i sit patosappellerende debatindlæg ”Man skal respektere og forstå, at Danmark ikke er et tag-slev-bord. Det danske fællesskab er ikke en buffet, hvor man frit kan vælge mellem retterne.