”Analyse af kronikken ”Livet kan ikke genbruges

Indledning
Er vi som mennesker brugere eller forbrugere? Har vi mistet egenskaben til at skelne mellem disse ord, eller er vores forbrug bare gået over gevind?

En bruger er defineret som en, der gør brug af en genstand eller modtager en serviceydelse. I modsætningen til det, er en forbruger en person, som køber og forbruger varer og tjenesteydelser.

I samfundet ser man en højere tendens af folk værende forbrugere. Det er der mange, som kritiserer, da det ofte indebærer, at man har overfladisk syn på livet og dets værdier. En af dem som gør sig kritiske overfor denne problematik med forbrug er Rikke Henriksen.

I hendes kronik “Livet kan ikke Genbruges”, som er udgivet i dagbladet Politiken d. 31. jul 2016. Rikke Henriksens positive syn og værdiladede ord gør, at læseren straks får et positivt syn på hendes ideer om at udnytte livet samt stoppe med at forbruge.

Eftersom Rikke Henriksen overtaler modtageren til et samfundsskift, nedtaler hun det velfungerende velfærdssystem, som Danmark har. Derudover stiller hun også læseren spørgsmål, hvilket sætter gang i tankerne.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Kronikken indledes med en sammenligning af livet og en togrejse, som man ikke ved hvor ender1. Rikke Henriksen gør brug af en metafor, som giver en billedeffekt og indsigt for læseren. Emnet i kronikken er enormt og særdeles svært at sætte ord på.

Derfor gør Rikke Henriksen brug af metaforer for at give læseren en bedre indsigt. ”Købelykken er en kortvarig, kemisk camouflage”2 er endnu et eksempel på, at Rikke Henriksens gør brug af metaforer i kronikken ”Livet kan ikke genbruges”.

Ved brug af denne metafor sætter hun stort fokus på forbrugerkulturen, så man derved får en forståelse for, hvad det vil sige at være forbruger.

Vores forklædning kan skjule os som person, og hvem vi egentlig er. Rikke Henriksen benytter sig en del af usædvanlige formuleringer, bogstavrim, ordspil og retoriske virkemidler.

Hun sammensætter ligeledes nye ord såsom ”nybrug”3 og ”købelykken”.4 Det, at hun benytter sig af kreative metoder til at formulere sig på gør, at læseren anser kronikken som værende mere interessant.

Hun gør brug af anormale ord, såsom ”formidlingsafgift”5 . Ved brug af disse ord får hun læseren til midlertidigt at stoppe op og tænke en ekstra gang over, hvad hun forsøger at sige med kronikken.

Ikke nok med det gør Rikke Henriksen ”Analyse af kronikken ”Livet kan ikke genbruges Dette dokument er downloadet fra inspo.dk.

Må kun bruges eksklusivt af inspo Premium medlemmer. også brug af en triade i manchetten ”Købelykken er en kortvarig, kemisk camouflage”6 .

Denne triade skaber rytme og er med til at fremhæve, at det at købe og have et stort forbrug, ikke er vejen til et lykkeligt liv.

Som mennesker er vi blevet for overfladiske og egoistiske, da vi har glemt, at materielle genstande kun tilfredsstiller os for en kort stund.

Det ses eksempelvis i starten af teksten, hvor der både bliver benyttet sammenligning, hybel og endnu en metafor ”Individualismen egocentrering er blevet som et stort klodset bumletog uden bremser.

Vi elsker os selv ihjel i forsøget på at nå forjættende mål vi et liv på skinner”7 . Ved brug af de retoriske virkemidler formår Rikke Henriksen via sit sprog at appellere til sin modtager og overbevise dem.

I kronikken bliver stedordene ’vi’ og ’os’ brugt adskillige gange, ”Lad os forestille os”8 . Her ses et eksempel på, hvordan Rikke Henriksen inddrager os læsere i teksten.

Rikke Henriksen gør brug af disse for at give læseren en følelse af, at vi er sammen om dette, og det er ’os’ imod ’dem’. Vi er de ’ordinære mennesker’, hvor vi er op mod vores modstandere, som er de rige og mærkværdige.