Indholdsfortegnelse
Formål:
Teori
Materialer
- Apparatur
- Kemikalier
- Risici
- Fremgangsmåde
Hypotese:
Måleresultater
Databehandling
Diskussion
Konklusion

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Formål: at undersøge, hvilke faktorer der kan påvirke reaktionshastigheden for reaktionen mellem iodat, IO -, og hydrogensulfit HSO -.

Teori
I eksperimentet måles reaktionstiden △t. I forsøget tages der højde for, at hydrogensulfit er tilsat i underskud.

Når alt hydrogensulfit er omdannet, vil opløsningen blive blåfarvet. I forsøget måles reaktionstiden △t, fra starten af reaktionen til det øjeblik hvor opløsningen farves blå.

Den målte reaktionstid skal forstås som et udtryk for, hvor hurtigt den tilsatte stofmængde af hydrogensulfit er omdannet.

---

Fremgangsmåde
Vi lavede i alt 4 delforsøg.

I det første delforsøg stillede vi et 50 mL bægerglas på et hvidt underlag. Vi afmålte 18 mL demineraliseret vand og hældte det over i bægerglasset.

Vi overførte 1,0 mL stivelsesopløsning og 2,0 mL 0,10 M NaHSO3 med pipetter til opløsningen. I en nulstillet burette fyldt med 0,10 M KIO3, afmålte vi 4,0 mL 0,10 M KIO3 til et reagensglas. Vi hældte de 4,0 mL M KIO3 over i det 50 mL bægerglas, samtidig med at vi satte stopuret i gang.

I det andet delforsøg skulle vi undersøge hvilken betydning en ændring af [IO -] ville have for reaktionstiden. Vi lod V(KIO3) = 8,0 mL og V(H2O) = 14 mL. De andre variable ændrede vi ikke på, da vi selvfølgelig skal have samme volumen i alle delforsøg.

I det tredje delforsøg lavede vi en undersøgelse af, hvilken betydning en ændring af temperaturen vil have for reaktionstiden.

Det gjorde vi (med de samme variable fra delforsøg 1) ved at tage alle væskerne i hhv. koldt (0 oC) og varmt vand (50 oC). Da de så var oppe på disse temperaturer udførte vi eksperimentet ligesom de andre.