Indledning
Jeg har valgt at skrive om Svend Brinkmanns kronik ”Lad os gå glip af noget mere i 2016” i Politikkens webavis d. 2 januar 2016.
Kronikken kan læses som en slags nytårstale til den danske befolkning, da der er tale om en samfundsmæssig opfordring til, at vi i højere grad begynder at sætte pris på livet
som det rent faktisk udfolder sig her og nu og ikke lever i en konstant forventning om, at lykken består af en række store oplevelser, der venter lige rundt om hjørnet.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Vi kan alle genkende denne usikkerhed ved at have for mange valg, og bange for at gå glip af noget.
Jeg har især været et perfekt eksempel til, at være bange for, at sige nej. Jeg løb rundt i byen torsdag, og fredag, da det så kom til lørdagen, og jeg var allermest smadret, så stod mine veninder ”er vi klar igen i aften”.
Det hang så tungt i luften, at ingen af os gad, og håbede på alle ville sige nej, men ingen turde jo at sige nej. Fordi hvad nu hvis, vi gik glip af den fedeste bytur, og hvem gider være den som siger nej?
Så vi skrev, at vi alle var så klar, og glædede os, så vi aftalte at mødes kl 23, for at drage ud i nattelivet endnu engang.
Når jeg den dag i dag, kigger tilbage på den tid, så tænker jeg hvad fanden lavede vi? Den dag i dag, så holder jeg faktisk af at sige nej!
Det har givet mig så meget ro på sinde, at vide jeg kan sige nej, og har fundet roen i, at det okay at gå glip af noget. Fordi jeg havde den ide, at det var sejt, at være den, som sagde ja til alt.
Skriv et svar